21-02-2012 14:24 Den danske statsgæld vokser. I 2011 var underskuddet på statens finanser 28 mia. kr., og statsgælden steg til 413 mia. kr. Det svarer til, at hver indbygger har en gæld på 74.000 kr.

Der er dog ingen grund til alarm, for dels er den danske gæld lav sammenlignet med andre landes, og så er der plusser på andre konti.

En opgørelse over statens gæld fra Nationalbanken viser, at renteudgifterne på statsgælden var 17 mia. kr. i 2011 svarende til 1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP.) 

Renteudgifterne har været stabile de senere år trods stigningen i gælden, hvilket afspejler lave renter på statens nyudstedelser, og at statens renteudgifter er meget lidt følsomme over for stigende renter.

"Selv i et risikoscenario, hvor renterne stiger markant, og den økonomiske vækst og statsfinanserne forværres, vil renteomkostningerne i de kommende år kun udgøre en beskeden andel af BNP både i forhold til tidligere år og sammenlignet med andre lande," skriver Nationalbanken.

Vilde med danske gæld

At Danmark er blevet en sikker investering under gældskrisen i Europa ses dels af, at de danske renter i slutningen af 2011 faldt til et lavere niveau end de tyske statsobligationsrenter, og af det faktum, at efterspørgslen efter danske statsobligationer i 2011 var stor, særligt fra udenlandske investorer, der ved
udgangen af 2011 havde øget deres ejerandel af indenlandske statspapirer til 40 pct.

Ved auktionerne i 2011, hvor der blev solgt statsobligationer for 124 mia. kr., var der samlet set bud for det dobbelte af den solgte mængde. Den gennemsnitlige løbetid på obligationsudstedelserne
var 7,5 år, og den gennemsnitlige rente var 2,2 pct.

Der er dog ingen grund til at hvile på laurbærrene, for krisen i Europa har om noget vist, at markederne er nervøse og parat til at straffe lande, der ikke har styr på den hjemlige økonomi.

"Det er yderst vigtigt at fastholde investorernes tillid, som er forudsætningen for lave renter på danske statspapirer. Det indebærer, at der skal føres en stabilitetsorienteret mellemfristet økonomisk politik, herunder fortsatte reformer, som har til formål at øge arbejdsstyrken," siger nationalbankdirektør Nils Bernstein.

Dansk nettogæld omkring nul

At statens gæld stiger, bliver i nogen grad modsvaret af, at indeståendet på statens konto de senere år er steget betydeligt.

Stigningen er finansieret ved udstedelse af statsobligationer som led i strategien om at sikre staten et højt likviditetsberedskab, hvilket har øget den offentlige sektors bruttogæld (ØMU-gælden), da statens konto ikke modregnes i opgørelsen heraf.

De offentlige finansers langsigtede holdbarhed vurderes ud fra den offentlige nettogæld, der omfatter alle finansielle aktiver og passiver i det offentlige, herunder indeståendet på statens konto og
aktieposter i statslige selskaber.

"Den offentlige nettogæld i Danmark var ved udgangen af 2011 omkring nul," oplyser Nationalbanken.