17-02-2012 09:34 Mens der forhandles papiraftaler på plads om massive græske reformer, kan de græske problemer ikke reddes af politiske underskrifter. Der er derimod brug for kulturelle omvæltninger og pusterum, lyder det fra cheføkonom.

Når eksempler på, at grækerne selv bestemmer, hvor meget de vil betale i skat eller at de offentligt ansatte får bonus for at møde til tiden dukker frem, så er det ikke blot tragi-komiske tilfælde på, at landet er på randen af bankerot.

Det kræver en kulturomvæltning

Det er eksemplet på en kultur, hvor hele organiseringen af staten er ren kaos. Derfor er Christian Tegllund Blaabjerg, cheføkonom i FIH Erhvervsbank, meget skeptisk over om grækerne overhovedet er i stand til at implementere de store besparelser og reformer, som EU presser dem til.

”Man skal have gang i en hel kulturtransformation. Man har ikke nogen stat og apparat til at implementere reformer, og man kan sagtens levere politiske underskrifter, men hvis det ikke bliver implementeret, så har det ingen effekt,” siger Christian Tegllund Blaabjerg.

Administration i komplet kaos

I Grækenland ved de godt selv, at problemerne ikke kun er økonomiske. Landets måske kommende premiereminister, den konservative Antonis Samaras, anerkender fuldt ud, at landets skatteopkrævning, domstolene, arbejdsmarkedet og dermed konkurrenceevnen og hele den offentlige administration er i næsten komplet kaos.

I slutningen af 2011 kom samarbejdsorganisationen OECD med den konklusion, at hele det græske statsapparat skal vendes på hovedet, hvis det skal være muligt at implementere reformer. Embedsmændene taler ikke med hinanden, tilfældighederne råder, og regeringen i Athen fører ikke noget tilsyn med, hvad der foregår i ministerierne.

Kommer aldrig i land med reformer

”Det er ikke et spørgsmål om politiske forskelle, det er kulturelle forskelle. Derfor tror jeg aldrig, at Grækenland kommer i land med reformerne,” siger Christian Tegllund Blaabjerg.

Han mener, at den kulturelle side er underbelyst i debatten om, hvor meget grækerne skal spare og hvornår. En radikal ændring af kulturen omkring stat og institutioner i Grækenland har en 10årig horisont, og Christian Tegllund Blaaberg mener, at EU bør læne sig op af den aftale, som en lang række lande indgik beslutning om i 1953 for af hjælpe Tyskland med massiv udlandsgæld.

Renteudsættelse og haircut

”De lavede en haircut på 50 pct. på gælden og derudover fik Tyskland udsættelse på rentebetalingerne i 5 år. Det burde man også gøre i Grækenland, så de får ro til at restrukturere deres økonomi og organisere staten. Så følger den kulturelle transformation efter,” siger Christian Tegllund Blaabjerg.

Den græske regering forhandler i disse dage om besparelser på de offentlige budgetter, som er en forudsætning for, at Grækenland kan få et gigantlån på 130 mia. euro (970 mia. kr.) fra øvrige eurolande og Den Internationale Valutafond, IMF.

Læs: Seks eksempler på vanvittigt græsk bureaukrati