13-02-2012 10:14 Endnu en sten blev ryddet af vejen, da de græske politikere i nat fik vedtaget en tiltrængt spareplan. Men det er en sten blandt mange, mener analytikere.

Flertallet for spareplanen blev sikret omkring midnat dansk tid, og dermed er Grækenland et skridt tættere de 130 mia. euro, der skal sikre landet mod statsbankerot.

Der er dog stadig bekymrede miner blandt bankøkonomerne, der mener, at det højspændte græske kapløb med tiden fortsætter.

"Der er stor risiko for, at nødlånet til Grækenland kun bliver en stakket frist," mener Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

Skrappe krav

Hvis planen bliver godkendt af trojkaen bestående af Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU, vil de mange milliarder sikre betalingen af den næste lånetranche på over 14 mia. euro 20 marts.

Men i de kommende år skal landet opfylde skrappe betingelser for at få udbetalt de enkelte rater af nødlånet.

"Opfylder Grækenland ikke betingelserne, vil eurolandene og IMF sandsynligvis smække kassen i. Dermed kan man risikere, at den nuværende aftale kun udskyder problemet, så en græsk statsbankerot alligevel bliver en realitet om nogle måneder," konstaterer Jacob Graven.

Læs: Investorer ånder lettet op over græsk aftale

Kræver sikring

Finansministrene i eurozonen skal godkende planen onsdag, og her har blandt andet den tyske finansminister Wolfgang Schäuble krævet forsikring fra de græske ledere om, at aftalen også gælder efter et parlamentsvalg.

Herudover skal grækerne også formå at indgå en aftale med de private kreditorer, hvor sidstnævnte frivilligt accepterer at ombytte græske statsobligationer til nye - og dermed et tab på omkring 70 pct. af investeringen.

Stor uro

Alt dette skal vel at mærke ske i lyset af særdeles rystede interne, politiske linjer.

"Der synes ikke ligefrem at være en solid opbakning blandt landets regeringsbærende partier til aftalen og et kommende valg vil formentlig også pege i retning af at det græske folk ikke sidder og klapper i hænderne over aftalens indhold," forklarer Christian Tegllund Blaabjerg, cheføkonom i FIH Erhvervsbank.

199 ud af 300 stemte for planen ifølge Bloomberg, men hele 43 medlemmer fra de to store regeringspartier gik imod deres partilinjer.

Der er samtidig udbrudt alvorlig uro på gaderne både i og uden for Athen, hvor der er sat ild til bygninger og flere mennesker meldes tilskadekomne.

"Der er ingen tvivl om, at sparepakken vil føre til fortsat økonomiske recession i Grækenland i det kommende år, så de fleste grækere vil føle, at krisen bliver endnu dybere," forklarer Jacob Graven.

Ingen centraladministration

Til dette er der ifølge Christian Tegllund Blaabjerg et overskyggende politisk problem i Grækenland, som kan øger mistilliden til landet og gøre de politiske sparebeslutninger svære at gennemføre: Grækerne har ikke nogen koordineret centraladministration.

"OECD's rapport over den græske centraladministration viser, at man faktisk starter ved år 0, når det handler om at bygge et statsapparat. Og det er langt mere kritisk end noget andet fordi alt andet lige, så vil vi så i samme situation med hensyn til Grækenland om 1-2 år, hvis der ikke er en centraladministration til at implementere de af trojkaen fastsatte lovkrav," lyder det fra FIH-økonomen.

Mindsker udgifter

Spareplanen skal allerede i år mindske den græske stats udgifter med 3,3 mia. euro.

Besparelserne omfatter en nedsættelse af mindstelønnen, en reduktion i pensionerne, fyring af omkring 15.000 offentligt ansatte og øget beskatning på flere områder.

I sidste uge afviste eurozonens finansministre et spareforslag fra grækerne, der fik besked på at tage hjem og finde yderligere 325 mio. euro, hvilket altså er lykkedes. Så er spørgsmålet om euro-lederne godkender denne gang.

"Vil politikerne fortsat bakke op om redningspakken og de sparekrav, der ligger heri? De har et klart incitament til at gøre det fordi alternativet er så meget værre ved en exit fra eurozonen, men det kræver at man på tværs af politiske partier fastholder støtten," mener Christian Tegllund Blaabjerg.