Økonomi
1 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenDyrere at være dansker i januar - forbrugerpriser stiger
Relateret indhold
Borsen.dk
Det oplyser Danmarks Statistik.
"Det er især højere årlige prisstigninger på bankgebyrer, vandafledningsafgift, beklædning og vin, som har trukket årsstigningen op i forhold til måneden før," skriver Danmarks Statistik.
Økonomer overrasket
Stigningen i januar var langt højere end bankøkonomerne havde forventet. Og dermed bliver købekraften udhulet, understreger Danske Bank.
"Vi regner med, at lønningerne på det private arbejdsmarked lige nu er omkring 1,8 pct. højere end for et år siden. Skatten er også steget, så for en typisk husholdning er indkomsten efter skat kun steget omkring 1 pct., og det er selvfølgelig slet ikke nok til at hamle op med en inflation på 2,8 pct," skriver Danske Banks privatøkonom Las Olsen.
Handelsbanken havde forventet en stigning på 2,6 pct. og cheføkonom Jes Asmussen er overrasket over stigningen på 2,8 pct.
"Dermed brød inflationsudviklingen med den faldende tendens vi har set siden sommerferien sidste år, hvor synderen i vid udstrækning igen var indførelse af nye afgifter, der også i oktober førte til et løft i inflationen," siger Jes Asmussen.
Udsigt til bedring
Men bankøkonomer forventer, at inflationen vil aftage i løbet af 2012, fordi der ikke er udsigt til samme store stigninger i priserne på energi og andre råvarer som sidste år.
"Men afgifterne betyder, at inflationen ikke bliver rigtig lav. Vi kommer næppe under 2 pct. på noget tidspunkt i år," siger Las Olsen fra Danske Bank.
Han henviser til. at der er trådt en ny stribe afgifter på især fødevarer fra i år. Jyske Bank forventer samlet set, at danskerne slipper for et reallønsfald som sidste år.
"Det styrker selvfølgelig danskernes privatøkonomi, og samtidig hjælper det også, at renterne er meget, meget lave. Og vælger man at få udbetalt efterlønsbidragene kommer der også lidt ekstra penge i kassen derfra," siger seniorøkonom i Jyske Bank Niels Røholt.
Størst prisstigning på tøj, sko og fødevarer
Samlet set i 2011 steg priserne på beklædning og fodtøj 6,0 pct., men i januar faldt priserne på tøj 10,9 pct. som følge af januar-udsalget.
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer er steget 5,7 pct., hvilket især skyldes højere priser på kød samt brød og kornprodukter.
Det seneste år er priserne faldet på varegruppen fritid og kultur (-1,9 pct.), da bl.a. priserne på charterrejser og computere er faldet.
Bankgebyrer, vin og øl
I januar var den højeste prisstigning på 2,9 pct. på andre varer og tjenester, og det kan især tilskrives højere priser på bankgebyrer, skriver Danmarks Statistik.
Alkoholiske drikkevarer og tobak steg 2,0 pct., hvilket hovedsageligt kan tilskrives højere priser på vin og øl.
Samtidig anslår flere økonomer at renten vil kunne stige i den kommende tid (p.g.a. Grækenland redningspakke II).
Danske... Læs mere
Samtidig anslår flere økonomer at renten vil kunne stige i den kommende tid (p.g.a. Grækenland redningspakke II).
Danskernes rådighedsbeløb - efter højere faste udgifter - til forbrug ser ikke godt ud for i år så helt enig med bankernes udmeldinger. Luk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Nyheder om Økonomi
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05



