Økonomi

Nybolig indgår sponsoraftale med Superligaklub
Pengene fra aftalen med Nybolig kan måske komme til at betyde nye spillere for AGF og sportschef Brian Steen Nielsen.
Foto : Scanpix

Nybolig indgår sponsoraftale med Superligaklub

07-02-2012 13:09 AGF og Nybolig har netop indgået et samarbejde, som løber for de næste to år.
 
Aftalen betyder, at Nyboligs logo skal pryde D-tribunen på traditionsklubbens stadion, NRGi Park, skriver de to parter i en fælles pressemeddelelse.

"AGF er et fantastisk udgangspunkt for at kunne fastholde og styrke vores position som Aarhus’ største ejendomsmæglerkæde," skriver Flemming Haahr Vesterbrandt, direktør i Nybolig, i pressemeddelelsen.

Særlig bonusordning

Også hos AGF vækker sponsoraftalen stor glæde.

"For os er det en rigtigt god og vigtig aftale. Vi glæder os over at have et stærkt nationalt brand med om bord. Det ser vi som en anerkendelse af vores stærke produkt," siger Jørn Klinge, kommerciel direktør i AGF, til Børsen.

Aftalen indeholder et grundbeløb, men derudover er der en helt særlig omstændighed i aftalen, som betyder, at boligsælgende AGF-fans kan hjælpe klubben.

"Holder man med AGF, og vil man støtte klubben, kan man sætte sit hus til salg gennem Nybolig. Når boligen er solgt, betaler Nybolig en bonus til AGF. Denne del af aftalen har vi også forventninger til," siger Jørn Klinge.

Den kommercielle direktør i Aarhus-klubben ønsker ikke at løfte sløret for, hvor meget et eventuelt boligsalg vil kunne gavne AGF, og han kan heller ikke fortælle, hvad Nybolig betaler klubben i grundbeløb for de to år.
borsen statistik bnt
*****||*****Nybolig indgår sponsoraftale med Superligaklub*****||*****AGF og Nybolig har netop indgået et samarbejde, som løber for de næste to år.   Aftalen betyder, at Nyboligs logo skal pryde D-tribunen på traditionsklubbens stadion, NRGi Park, skriver de to parter i en fælles pressemeddelelse.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs