06-02-2012 07:43 Selvom Grækenland trues af en regulær statsbankerot, er det fortsat ikke lykkedes landets politikere at blive enige om de reformer og nedskæringer, som skal redde de gældsplagede grækere fra afgrunden.

Lederne af de politiske partier i Grækenlands samlingsregering måtte søndag gå hjem med uforrettet sag efter et fem timer langt krisemøde.

Forhandlingerne i hovedstaden Athen, som skal bane vej for en omfattende redningsplan på hvad der svarer til 983 milliarder kroner fra udlandet, bliver nødt til at fortsætte igen mandag.

"De beder om yderligere stramninger, som landet ikke kan håndtere. Jeg kæmper for at forhindre det," siger lederen af det konservative Nyt Demokrati, Antonis Samaras, da han forlod søndagens møde.

Dermed lykkedes det ikke de græske beslutningstagere at nå den frist søndag aften, som de ellers havde pålagt sig selv.

Nedtælling

Og timeglasset er da også ved at rinde ud for Grækenland i forsøget på at lande en aftale om en gælds-eftergivelse med sine utålmodige kreditorer.

Eurogruppens chef, Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker, har tidligere søndag øget presset på regeringen i Athen.

For hvis grækerne ikke opper sig og får gennemført de nødvendige nedskæringer og reformer, så kan de ikke længere forvente solidariske, økonomiske håndsrækninger fra de andre eurolande.

Det siger Juncker til det tyske nyhedsmagasin Spiegel og udelukker dermed ikke længere en græsk statsbankerot.

"Hvis vi må konstatere, at alt går galt i Grækenland, så vil der ikke komme et nyt hjælpeprogram, og det vil så betyde, at der kommer en konkursbegæring i marts," siger chefen for de 17 eurolande i interviewet.

Bevidst om presset

Den græske premierminister, Lucas Papademos, og hans finansminister, Evangelos Venizelos, ved, at det brænder på.

"Dette øjeblik er meget afgørende. Alt skal være på plads i morgen aften. Vi balancerer på en knivsæg," sagde Venizelos lørdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han presser på for nye hårde nedskæringer, som ifølge græske fagforeninger blandt andet kan betyde, at op imod 150.000 statsansatte mister deres job inden 2015.

/ritzau/Reuters