Man kan ikke samtidig opretholde en fast valutakurs, frie kapitalbevægelser, og en regionalt uafhængig pengepolitik baseret på fri adgang obligationsmarkedet. Disse tre elementer henholdsvis balancerer og destabiliserer valutaen.

Uden en fælles referencepolitik, der dækker hele det økonomiske spektrum i politikkerne arbejder ØMU?en uden sikkerhedsnet.

I krisens skær er det - det åbenbare fravær af en fornuftig regional integration af arbejdsmarkeds-, social- og finans- og pengepolitikker - som er den fiksérvæske, der får de regionale forskelle til at træde tydeligt frem.

Der må nødvendigvis også være konsensus om magtmidlerne (penge og politik), hvis det europæiske projekt skal krones med succes. For at den økonomiske union skal kunne fungere tilfredstillende, skal den have et selvfølgeligt element af automatik og udligning af de økonomiske påvirkninger, der uværgerligt opstår henad vejen for at kunne skabe forudsætningerne for finansiel stabilitet.

ØMU?en er ikke optimal, fordi disse grundlæggende politiske forhold ikke er rodfæstet i unionen. Skal ØMU?en nogensinde komme til at fungere optimalt, skal beslutningstagerne derfor have arbejdshandskerne på igen.

Der skal tilvejebringes et fælles grundlag for både finans- penge-, social- erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik for at ØMU?en skal kunne fungere tilfredstillende i både mod- og medgang i praksis.

Når deltagerlandene ikke helhjertet kan støtte op omkring det fælles projekt, og vage minimumskrav og økonomiske konvergensprogrammer ikke følges op af en stadig politisk udvikling, er der da heller ikke udsigt til at det bliver meget anderledes fremover ? tværtimod ? efterhånden som den manglende konsensus om de langsigtede mål træder tydeligere frem, vil det da også blive langt vanskeligere at holde sammen på de fælles målsætninger.

Man kan pege på flere faktorer, der pr. automatik gør ØMU?en sårbar og dysfunktionel. Når allerede det politiske udgangspunkt er baseret på et nationalt mandat (Ministerrådet), vil økonomien i den monetære union ikke fuldt kunne understøtte hverken en synkroniseret økonomi eller en fælles monetær politik.

I en union ? med store regionale forskelle, er det naturligt at ikke alle regioner performer ensartet under forskellige økonomiske forhold.

Euro-zonens forudsætninger for at bestå som et optimalt valutaområde er ellers fænomonale. (Under forudsætning af at fremmed valuta ikke spenderes i samme takt som den strømmer ind (varebalance og handelsbalance), og der fremadrettet er tillid til ECB?s opgørelser af pengemængde, og der er balance i den mængde statsobligationer, der sælges i forhold til den mængde, der løbende kan svares renter på, og der derfor består tillid til valutaen. På det grundlag vil euro fremover stadigt stå rigtigt stærkt som valuta.

Men det er ikke likviditetsfaciliteterne, der i sig selv udgør det store problem, men derimod fraværet af automatik i finansieringen af de offentlige budgetter, der indbygger en særdeles uheldig joker i ØMU?en.

Det bør kun være muligt at udstede obligationer i ØMU-regi ? ikke regionalt ? og der skal være langt større kontrol med likviditetsfaciliterne!

En økonomisk union skal desuden styrke de regionale forskelle ? så mangfoldighed og specialisering automatisk kan ske over tid ? ogden samlede økonomi derved kommer til at afspejle lokale forudsætninger, og de muligheder, der ligger i at understøtte en asymmetrisk udvikling. Derved kan den samlede union bibringes en større robusthed over for ydre chok.

Fraværet af automatisk overførsel af støtte til regioner i økonomiske vanskeligheder, betyder at alle tiltag til at skabe finansiel stabilitet vil fejle på over tid, da det kræver en stadig konsensus hos de øjeblikkelige beslutningstagere (en enighed som måske ikke findes når der er behov for den ? eller endnu værre ? i den takt, som der er behov for det.)

Finansieringen af de offentlige budgetter bør derfor komme fra samme likviditetskilde, ? et centralt baseret skattesystem ? således at også skatte- og afgiftsopkrævningen er fælles, så der kan ske en automatisk kompensering for udefra kommende økonomiske påvirkninger, således at de varierede vækstbetingelser, der ligger i at regionerne følger en assymetrisk udvikling kommer til gavne hele unionen, og ikke bare styrker både euro-zonens finansielle og økonomisk stabilitet, men også sætter unionen i stand til at stabilisere den samlede økonomi med kraften fra en sammenvejset blok på lidt over en halv milliard mennesker.

Det er derfor en forudsætning ? at der allerede i det politiske grundlag for samarbejdet ? fastlægges en harmonisering af sociale sikringsordninger og automatisk udligning til støtte for regioner i den monetære union med økonomiske vanskeligheder.

Altså et traktatfæstet krav om harmonisering og reduktion af politisk divergens, snarere end at fokusere blindt på vækst og økonomisk konvergens. Uden at denne politiske dimension bringes i orden, vil euro aldrig være andet end en pseudo-D-Mark og pengepolitikken kan kun fornuftigt understøtte den tyske vækst.

Hvad kan man sige andet end:

Hals- und Beinbruch? Luk

Så længe EU går bagved krisen, i stedet for at stille sig i vejen, bliver problemet bare større og større.
I øjeblikket bruger man alt sin tid på at diskutere Tobinskat, fordi den franske præsident er i gang med en valgkamp. Alene det at bruge tid på noget der er væksthæmmende, når alle i verden ikke er med, er kort og godt for dumt, og udstiller Merkozy som et inkompetent makkerpar! Luk

?EU's kriseplan løser ikke problemerne, men køber blot mere tid. Helt grundlæggende ligner dette blot mere af det samme, hvor de har fundet en opskrift på at købe et par ekstra måneder. Det må være indlysende for alle, at euroen ikke fungerer, at den ikke er en stabil konstruktion." (Harvard-professoren Kenneth Rogoff).

Ansvarsløse politikere, har gældsat Vesten i et omfang, der ødelægger tilværelsen for millioner af især unge mennesker i Europa og USA.
Luk

langtids beslutninger, taber på alle fronter, Europa skal være kritiske og bedre til at beslutte, ellers ender Europa med at trække mange omkring sig i et langt og dybt fald, som kan ende med et dødeligt sår. Luk

Problemet er i sin korthed, at Grækenland IKKE vil afgive nogen form for suverænitet, og ikke vil kontrolleres af EU. De mener selv, at Grækenlands "finanslov" er udmærket.
De synes at deres kreditorer bare skal betale "gildet" sammen med EU.
EU og især Tyskland vil IKKE bare betale Grækenlands gæld uden videre. De vil have sikkerhed for at grækerne ikke kommer igen om 1 år for at få flere penge. EU mener at Grækenland selv må "lide" lidt for at få støtten.
Grækerne er et meget stolt folkefærd som mener, at resten af Europa kan takke dem for ALT. Luk