Økonomi

Stor intern splid om næste rentehop i USA
Foto : Scanpix

Stor intern splid om næste rentehop i USA

Relateret indhold

Tv indslag

Investor 1000: Amerikansk centralbank skriver historie
Investor 1000: Amerikansk centralbank skriver historie

Grafik

Feds forventninger til væksten i USA

Borsen.dk

Eksterne links


25-01-2012 20:41 Den amerikanske centralbanks rentekomite og lokale distriktsdirektører ser langt fra ens på den økonomiske genopretning af USA. Timingen af den første rentestigning siden 2006 spænder fra 2012 til 2016.

I en ikke tidligere set fremtidsprognose tog den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed) fusen på markederne og analytikerne ved at erklære exceptionel lav rente ind til minimum sent i 2014.

Dermed skal amerikanerne vente yderligere næsten tre år, før deres rente vil stige.

Men dagens rentemøde i centralbanken viser stor uenighed blandt de høje herrer. Forventningen til det fremtidige renteniveau bygger på rentekomiteens fem medlemmer samt de 12 lokale direktører for Fed-afdelingerne rundt om i USA.

Den viser, at mens tre repræsentanter gerne så en rentestigning allerede i år, så ønsker seks andre af de i alt 17 personer, at den amerikanske rente først rører på sig i 2015 eller sågar 2016.

Flertal for 2014


Fem personer anbefaler, at rentestigningerne påbegyndes i 2014, som den endelige beslutning med nød og næppe holder sig indenfor. Fire ønsker rentestigningen i 2015, mens to ønsker at vente til 2016.

Chefanalytiker Allan von Mehren fra Danske Bank er overrasket over den "ekstremt stor spredning" og hæfter sig ved, at seks medlemmer ønsker rentestigning allerede i 2012 eller 2013.

Det får ham til at tolke politikken fra Fed som, at ordvalget "exceptionelt lave renter" ikke nødvendigvis betyder uændrede renter, men i stedet en rente på eller under 1 pct.

"Det efterlader et lidt mere broget billede end pressemeddelelsen fra Fed giver indtryk af. En rentestigning før udgangen af 2014 kan således meget vel blive tilfældet," skriver Allan von Mehren.

Danske Bank tror på sommeren 2014

På baggrund af de mere detaljerede forventninger fra Fed-medlemmerne - og ikke mindst den store splittelse - får Danske Bank til at vente den første rentestigning i USA i midten af 2014 - altså et lille halvår før Feds udmelding om tidligst ved udgangen af 2014.

Frem til i dag lød forventning fra Fed til den første rentestigning siden juni 2006 i midten af 2013, men nu er der lagt omkring halvandet år til.

Det viser et billede af tro på en meget langsom vej tilbage på vækstsporet og tilsvarende langsom nedbringelse af ledighedskøens længde.

Fed vælger også at sænke sin tro på den amerikanske vækst de kommende år. Centralbanken venter nu en vækst i år på 2,2 til 2,7 pct. i USA fra fjerde kvartal 2011 til fjerde kvartal i år. I november lå prognosen på 2,5 pct. til 2,9 pct.

For 2013 er væksten ændret fra 3,0-3,5 pct. til 2,8-3,2 pct. (se grafik)
borsen statistik bnt
*****||*****Stor intern splid om næste rentehop i USA*****||*****Den amerikanske centralbanks rentekomite og lokale distriktsdirektører ser langt fra ens på den økonomiske genopretning af USA. Timingen af den første rentestigning siden 2006 spænder fra 2012 til 2016.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs