Økonomi
2 indlæg til denne artikel
Deltag i debatten
Foto : Colourbox
Svensk bombe i Helle og Løkkes magtkamp
Af Jens Nymark
Relateret indhold
Afstemning
Hvem stemmer du på ved valget 15. september?
Borsen.dk
26/08
27/08
27/08
27/08
27/08
26/08
26/08
26/08
27/08
27-08-2011
11:47
Eksporten er udset til at redde dansk økonomi, men pludselige og alvorlige motorproblemer i Tyskland og Sverige efterlader dansk økonomi alene med de røde tal midt i partiernes kamp om den politiske magt.
Valgkampen er for længst blevet udråbt til en kamp på økonomi, eller rettere økonomisk krise. Og det er der desværre al god grund til.
Simultant med statsminister Lars Løkke Rasmussens valgudskrivelse smed det svenske finansministerium en bombe ved at nedjustere sit vækstskøn for de næste tre år.
Især 2012 blev barberet kraftigt fra tidligere 3,8 pct. i BNP-vækst til blot 1,3 pct.
Eksporten smuldrer
At nu også Sveriges ellers imponerende vækstmotor gearer kraftigt ned - ligesom den tyske desværre også har gjort - ser det skidt ud for dansk eksport, da de to lande alene udgør en tredjedel af vores eksport.
Markederne har sat deres lid til, at en stærk international økonomi ville holde hånden under dansk økonomi, og derfor er de svenske væksttal ekstra bekymrende, mener Jes Asmussen fra Handelsbanken.
Der er ifølge cheføkonomen ingen tvivl om, at den danske krise har både indlandske og internationale rødder.
"Vi havde håbet på international hjælp, men det bliver mere og mere tydeligt, at også det ben under dansk økonomi nu ser ud til at smuldre," siger Jes Asmussen til Børsen.
Håndsrækning til begge blokke
Den manglende efterspørgsel fra de vigtigste aftagerlande lægger et tungt ansvar og dermed pres på de to statsministerkandidater, Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S).
Men eksportforværringen kan samtidig gøre valgkampen nemmere for begge parter.
"Både Thorning og Løkke har nemmere ved at begrunde deres vækstpakkeforslag, når tingene går så langsomt uden for Danmark. Var kun dansk økonomi i problemer, ville det værre sværere at retfærdiggøre vækstpakker," vurderer cheføkonomen.
Men at vækstpakkerne - og dermed nye, dyre investeringer - bliver nemmere at sælge i befolkningen, gør dem ikke mere rigtige, mener Jes Asmussen.
"Jeg vil modsat mene, at i situation hvor omverdenen går i stå, er det et argument for ikke at poste mange penge i kortsigtede løsninger. Men det er den økonomiske virkelighed, ikke den politiske."
Brug for eksporthjælp
Det værste scenarium er i cheføkonomens bog ufinansierede tiltag, der i værste tilfælde ikke har nogen virkning, og som derfor vil gøre kampen mod det nationale underskud på 84,5 mia. kr. endnu sværere.
"Med sammenfaldet af en international krise og valgkamp er der risiko for, at partiernes leflen for vælgerne kan blive endnu større," mener Jes Asmussen.
Fra erhvervslivet efterspørger topcheferne også langsigtede løsninger og fokus på international konkurrenceevne. Jesper Møller, der er adm. direktør for slikkoncernen Toms samt formand for DI, efterspørger tiltag, der stimulerer eksporterhvervene.
"Vi skal leve af at sælge nogle flere varer i udlandet. Det med at fremrykke offentlige investeringer stimulerer mere den indenlandske efterspørgsel," siger han i dagens ekstraordinære valgavis fra Børsen.
Dystre udsiger for Danmark
Jes Asmussen har længe ventet en nedjustering af den svenske vækst fra de høje rater. Men en fremgang i BNP hinsidan næste år på blot 1,3 pct. er endnu mere pessimistisk end Handelsbankens skøn og vil trække kraftigt ned i regeringens regnskab.
"Når eksportmotoren begynder at forsvinde, er det endnu sværere at få øje på, hvad der skal hjælpe dansk økonomi i gang. Det tegner et endnu mere dystert konjunkturudsigterne for Danmark set over de kommende år," påpeger Jes Asmussen.
Regeringen holder fast i sin tro på en BNP-vækst i 2012 på 1,8 pct., mens Handelsbanken ikke venter mere end en fremgang på 1 pct.
Valgkampen er for længst blevet udråbt til en kamp på økonomi, eller rettere økonomisk krise. Og det er der desværre al god grund til.
Simultant med statsminister Lars Løkke Rasmussens valgudskrivelse smed det svenske finansministerium en bombe ved at nedjustere sit vækstskøn for de næste tre år.
Især 2012 blev barberet kraftigt fra tidligere 3,8 pct. i BNP-vækst til blot 1,3 pct.
Eksporten smuldrer
At nu også Sveriges ellers imponerende vækstmotor gearer kraftigt ned - ligesom den tyske desværre også har gjort - ser det skidt ud for dansk eksport, da de to lande alene udgør en tredjedel af vores eksport.
Markederne har sat deres lid til, at en stærk international økonomi ville holde hånden under dansk økonomi, og derfor er de svenske væksttal ekstra bekymrende, mener Jes Asmussen fra Handelsbanken.
Der er ifølge cheføkonomen ingen tvivl om, at den danske krise har både indlandske og internationale rødder.
"Vi havde håbet på international hjælp, men det bliver mere og mere tydeligt, at også det ben under dansk økonomi nu ser ud til at smuldre," siger Jes Asmussen til Børsen.
Håndsrækning til begge blokke
Den manglende efterspørgsel fra de vigtigste aftagerlande lægger et tungt ansvar og dermed pres på de to statsministerkandidater, Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S).
Men eksportforværringen kan samtidig gøre valgkampen nemmere for begge parter.
"Både Thorning og Løkke har nemmere ved at begrunde deres vækstpakkeforslag, når tingene går så langsomt uden for Danmark. Var kun dansk økonomi i problemer, ville det værre sværere at retfærdiggøre vækstpakker," vurderer cheføkonomen.
Men at vækstpakkerne - og dermed nye, dyre investeringer - bliver nemmere at sælge i befolkningen, gør dem ikke mere rigtige, mener Jes Asmussen.
"Jeg vil modsat mene, at i situation hvor omverdenen går i stå, er det et argument for ikke at poste mange penge i kortsigtede løsninger. Men det er den økonomiske virkelighed, ikke den politiske."
Brug for eksporthjælp
Det værste scenarium er i cheføkonomens bog ufinansierede tiltag, der i værste tilfælde ikke har nogen virkning, og som derfor vil gøre kampen mod det nationale underskud på 84,5 mia. kr. endnu sværere.
"Med sammenfaldet af en international krise og valgkamp er der risiko for, at partiernes leflen for vælgerne kan blive endnu større," mener Jes Asmussen.
Fra erhvervslivet efterspørger topcheferne også langsigtede løsninger og fokus på international konkurrenceevne. Jesper Møller, der er adm. direktør for slikkoncernen Toms samt formand for DI, efterspørger tiltag, der stimulerer eksporterhvervene.
"Vi skal leve af at sælge nogle flere varer i udlandet. Det med at fremrykke offentlige investeringer stimulerer mere den indenlandske efterspørgsel," siger han i dagens ekstraordinære valgavis fra Børsen.
Dystre udsiger for Danmark
Jes Asmussen har længe ventet en nedjustering af den svenske vækst fra de høje rater. Men en fremgang i BNP hinsidan næste år på blot 1,3 pct. er endnu mere pessimistisk end Handelsbankens skøn og vil trække kraftigt ned i regeringens regnskab.
"Når eksportmotoren begynder at forsvinde, er det endnu sværere at få øje på, hvad der skal hjælpe dansk økonomi i gang. Det tegner et endnu mere dystert konjunkturudsigterne for Danmark set over de kommende år," påpeger Jes Asmussen.
Regeringen holder fast i sin tro på en BNP-vækst i 2012 på 1,8 pct., mens Handelsbanken ikke venter mere end en fremgang på 1 pct.
*****||*****Svensk bombe i Helle og Løkkes magtkamp*****||*****Eksporten er udset til at redde dansk økonomi, men pludselige og alvorlige motorproblemer i Tyskland og Sverige efterlader dansk økonomi alene med de røde tal midt i partiernes kamp om den politiske magt.*****||*****
Mest læste borsen.dk
Sverige har stadig overskud på budgettet
Ja, ja - jeg tænkte jo nok at du ikke kunne dy dig for i dit stille sind at tænke - at så kom krisen også til Sverige, og så hjælper en fleksibel kurs jo alligevel ikke.
Men det er forkert, fordi den har i høj grad hjulpet Sverige. en fleksibel valuta virker som en 'shock absorber' [~s... Læs mere
Men det er forkert, fordi den har i høj grad hjulpet Sverige. en fleksibel valuta virker som en 'shock absorber' [~s... Læs mere
Ja, ja - jeg tænkte jo nok at du ikke kunne dy dig for i dit stille sind at tænke - at så kom krisen også til Sverige, og så hjælper en fleksibel kurs jo alligevel ikke.
Men det er forkert, fordi den har i høj grad hjulpet Sverige. en fleksibel valuta virker som en 'shock absorber' [~støddæmper] i krisetider, hvorfor det har været umanerlig tæskedumt for Danmark at skygge verdens vel nok stærkeste valutaer, D-mark og euro siden 1982. det gjorde at renten blev for lav 1982-86 sådan at der måtte trædes hårdt på bremsen i 1986 ('kartoffelkuren'). Og den efterfølgende 7 (SYV) år lange recession ville ikke have haft bibelsk længde, hvis vi lige som svenskerne havde haft en fleksibel valuta. Luk
Men det er forkert, fordi den har i høj grad hjulpet Sverige. en fleksibel valuta virker som en 'shock absorber' [~støddæmper] i krisetider, hvorfor det har været umanerlig tæskedumt for Danmark at skygge verdens vel nok stærkeste valutaer, D-mark og euro siden 1982. det gjorde at renten blev for lav 1982-86 sådan at der måtte trædes hårdt på bremsen i 1986 ('kartoffelkuren'). Og den efterfølgende 7 (SYV) år lange recession ville ikke have haft bibelsk længde, hvis vi lige som svenskerne havde haft en fleksibel valuta. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
En fleksibel kronekurs indført for FEMTEN år siden, ville have bragt mange flere skejser til landet
Den manglende VÆKST i samfundet, får konsekvenser i alle led. En oplagt måde at få VÆKST er at få en fleksibel vekselkurs, ligesom praktisk taget alle lande på Jordens overflade har.. Selv euroen er flydende og ikke fast. For et land som Danmark, hvis lønmodtagere uheldigvis bevilgede sig selv fo...
Læs mere
Den manglende VÆKST i samfundet, får konsekvenser i alle led. En oplagt måde at få VÆKST er at få en fleksibel vekselkurs, ligesom praktisk taget alle lande på Jordens overflade har.. Selv euroen er flydende og ikke fast. For et land som Danmark, hvis lønmodtagere uheldigvis bevilgede sig selv for høje lønstigninger i det forgangne årti, er en markedsnedskrivning af kronens værdi en eminent måde at tage noget af det tabte tilbage og med eet slag bringe sig på omgangshøjde med de andre. Fordi vi må jo erkende at lønningerne ER høje. En markedsnedskrivning af kronens værdi vil bringe flere penge til landet, først til eksportvirksomhederne, og derefter i en lind strøm til stat og kommuner i form af skatter og afgifter. Denne pengerigelighed vil væsentligt reducere behovet for nedskæringer i alt fra skoler til vej-vedligeholdelser og hvad der ellers skæres i disse år. Ja, det vil også gøre det mindre nødvendigt at fjerne efterlønnen, i det omfang det nogensinde har været nødvendigt, men ingen ville synes at det var særlig presserende med masser af penge i statens kasser. Nu siger du: Hvordan kan en nedskrivning af kronen gøre det billigere at hyre folk? Fordi det er en effektiv måde at reducere folks lønninger. Og historien viser at de ikke vil protestere over det, som de ville gøre hvis man skar direkte i deres løncheck.( Se note* ) Nu siger du, jamen det må da hævne sig senere, men du skal veje det op imod den store positive værdi som ligger i den højere VÆKST i samfundet i samme ombæring. For bevis, se til Sverige, som har kanon-VÆKST, og hvor det ikke er så dyrt at hyre folk. Alligevel så har man ikke indtryk af at folk i Sverige lever på sultegrænsen. De kan få deres løn til at slå til, fordi de ting som de køber ikke er belastet af store underliggende lønudgifter, som naturligvis lægges på varens pris.
Med andre ord: Den alt for stærke krone har en række negative effekter hele raden rundt. Den gør alting dyrere, fordi de høje lønomkostninger naturligvis skal hentes hjem på en eller anden måde.
-------------------------------------------
*Note Dokumentation (min fremhævning):
The New York Times, 12. januar 2011: Can Europe be saved?
By PAUL KRUGMAN
*
*
Imagine that you?re a country that, like Spain today, recently saw wages and prices driven up by a housing boom, which then went bust. Now you need to get those costs back down. But getting wages and prices to fall is tough: nobody wants to be the first to take a pay cut, especially without some assurance that prices will come down, too. Two years of intense suffering have brought Irish wages down to some extent, although Spain and Greece have barely begun the process. It?s a nasty affair, and as we?ll see later, cutting wages when you?re awash in debt creates new problems.
If you still have your own currency, however, you wouldn?t have to go through the protracted pain of cutting wages: you could just devalue your currency ? reduce its value in terms of other currencies ? and you would effect a de facto wage cut.
Won?t workers reject de facto wage cuts via devaluation just as much as explicit cuts in their paychecks? Historical experience says no. In the current crisis, it took Ireland two years of severe unemployment to achieve about a 5 percent reduction in average wages. But in 1993 a devaluation of the Irish punt brought an instant 10 percent reduction in Irish wages measured in German currency. Luk
Med andre ord: Den alt for stærke krone har en række negative effekter hele raden rundt. Den gør alting dyrere, fordi de høje lønomkostninger naturligvis skal hentes hjem på en eller anden måde.
-------------------------------------------
*Note Dokumentation (min fremhævning):
The New York Times, 12. januar 2011: Can Europe be saved?
By PAUL KRUGMAN
*
*
Imagine that you?re a country that, like Spain today, recently saw wages and prices driven up by a housing boom, which then went bust. Now you need to get those costs back down. But getting wages and prices to fall is tough: nobody wants to be the first to take a pay cut, especially without some assurance that prices will come down, too. Two years of intense suffering have brought Irish wages down to some extent, although Spain and Greece have barely begun the process. It?s a nasty affair, and as we?ll see later, cutting wages when you?re awash in debt creates new problems.
If you still have your own currency, however, you wouldn?t have to go through the protracted pain of cutting wages: you could just devalue your currency ? reduce its value in terms of other currencies ? and you would effect a de facto wage cut.
Won?t workers reject de facto wage cuts via devaluation just as much as explicit cuts in their paychecks? Historical experience says no. In the current crisis, it took Ireland two years of severe unemployment to achieve about a 5 percent reduction in average wages. But in 1993 a devaluation of the Irish punt brought an instant 10 percent reduction in Irish wages measured in German currency. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
Annonce:
Nyheder om Økonomi
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
-
25/05
