01-03-2011 11:07 Med en vækst på 7,3 pct. i fjerde kvartal 2010 har Sverige bevæget sig ind i vækstøkonomiernes superliga, der traditionelt anføres af Kina. Danmark halter tilsyneladende hjælpeløst bagefter.

Men hvad er det, svenskere kan, som har sat ikke bare Danmark, men stort set hele det øvrige EU skakmat?

Med hjælp fra Dansk Erhvervs skattepolitiske chef, Bo Sandberg, giver Borsen.dk dig et overblik over, hvad det var, der satte turbo på den svenske vækst i 2010 – og ser ud til at vare ved i 2011.

1. Eksportsammensætningen

Svenske eksportvarer er konjunkturfølsomme – biler, eksempelvis – så når verdensøkonomien som nu er på vej op, er svensk eksport blandt de første til at ride med på bølgen.

2. Valutakursen flyder

Den svenske krone er ikke bundet op på euroen, og det har indvirket særdeles positivt på økonomien gennem et par år. I 2009 faldt kronen kraftigt til stor glæde for svensk eksport og konkurrenceevnen – i 2010 udviklede den svenske krone sig til en sikker havn for investorer i lyset af den økonomiske krise for euroen, men kronen blev ikke af den grund udsat for spekulativt pres.

3. Styr på det offentlige forbrug

Sverige har i den grad forstået at sætte tæring efter næring modsat stort set samtlige andre, europæiske økonomier, der i dag kæmper med store offentlige underskud som følge af overforbrug i de fede år under opsvinget.

På intet tidspunkt har Sverige haft et budgetunderskud på mere end 0,9 pct. af BNP – i Danmark er underskuddet anslået til 3,65 pct. i 2010, og det er endda i den pæne ende af EU. Derfor har Sveriges politikere kunnet fokusere på at sætte gang i økonomien gennem skattelettelser til middelklassen, som er blevet suppleret af skattebegunstigelser for boligforbedringer og en form for hjemmeserviceordning – sidstnævnte har sparket gang i beskæftigelsen og vekslet sort arbejde til hvidt.

Det svenske økonomiske eventyr bør som alle af den slags få en ende, men ifølge økonomerne bliver det næppe i år. Jyske Bank spår eksempelvis en fremgang i det svenske BNP på 4 pct. i 2011.

Vækstraten dæmpes ifølge Handelsbankens seniorøkonom Thomas Haugaard, fordi kronen i takt med sin egen fortsatte styrkelse vil svække eksporten, ligesom en række af Sveriges vigtigste eksportmarkeder regner med at blive ramt af afmatning.

Desuden vil det svenske privatforbrug, der i fjerde kvartal voksede 4,3 pct. målt på årsbasis, ikke stige med samme takt i år, idet rentestigningerne – der har været fem siden juli 2010 og vil komme adskillige flere det kommende halve år – forventes at lægge en dæmper på købelysten.