Økonomi

 Weber skælder og smælder på vej ud af døren
Axel Weber i fortrolig samtale med den tyske kansler Angela Merkel. Om Weber denne gang er sendt i byen af Merkel er uvsit.
Foto : Bloomberg

Weber skælder og smælder på vej ud af døren

22-02-2011 14:59 Axel Webers styrke ligger ikke i diplomatiet, og med udsigt til en snarlig exit fra den tyske Bundesbank kritiserer Weber Den Europæiske Centralbanks (ECB) krisepolitik. Webers kritik udstiller, at Tyskland er på kollisionskurs med de andre euro-lande.

Axel Weber stopper med udgangen af april som chef for den tyske Bundesbank, og dermed slutter hans arbejde i ECB’s ledelsesråd, der udformer euroområdets rente- og pengepolitik.

I et debatindlæg i Financial Times (FT) skriver Weber, at ECB’s opkøb af kriseramte eurolandes statsobligationer ikke bør være en del af det fremtidige kriseberedskab i European Stability Mechanism (ESM). Risikoen ved opkøbsprogrammet er ifølge Weber, at der pumpes for mange penge ud i økonomien, hvilket vil føre til et inflationært pres, og det vil underminere ECB's vigtigste målsætning om en inflation på 2 pct.

Endvidere kritiserer Weber, at de kriseramte lande gennem ECB kan låne og finansiere de store statsunderskud med meget lave renter, som ECB har gjort mulige for at hjælpe Europa ud af gældskrisen.

”Webers udtalelser skal ses i lyset af, at han er på vej ud af centralbankverdenen. Han vil gerne selv forme sit eftermæle og er stærk i troen på, at hans mening er den rigtige, men betydningen af hans udtalelser er allerede ved at mindskes,” siger seniorøkonom i Danske Bank Frank Øland Hansen i en analyse af Webers indlæg i Financial Times.

Der skal strammes op


Weber kritik kan forklares ud fra flere forskellige motiver. Først og fremmest skal kritikken ses i lyset af, at han som tysk rentehøg er skolet i, at inflation er et onde, der skal bekæmpes og holdes under kontrol.

ECB’s styrelsesråd har anbefalet, at European Stability Mechanism, der fra 2013 erstatter den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), fortsætter med at opkøbe kriseramte euro-landes statsobligationer i det omfang, det er nødvendigt, og Webers kritik i FT udstiller, at han ikke er enig med resten af ECB’s styrelsesråd, hvor Weber til dato været et magtfuldt medlem.

I den kontekst skal Webers kritik ifølge Frank Øland Hansen ses som en advarsel mod at udvide den europæiske stabilitetsmekanisme og lempe betingelserne for hjælp, da det vil give periferi-landene utilstrækkelige incitamenter til at stramme op på deres offentlige finanser.

”Faktisk kan man sige, at de lande, der har gældsproblemer, kan ånde lettet op over, at Weber nu er på vej ud. For dermed er den største modstander imod en forøgelse af de europæiske hjælpefaciliteter ryddet af vejen,” siger Frank Øland Hansen.

Webers kritik udtrykker Merkels holdning


For mindre end to uger siden trak Weber sig ud af kampen om at blive ECB’s næste præsident, og efterfølgende udnævnte den tyske kansler Angela Merkel sin personlige økonomiske rådgiver Jens Weidmann som ny Bundesbank-chef.

Webers indlæg i FT cementerer den hårde linje han har lagt i pengepolitikken, og som med hans egne ord tvang ham ud af kampen om at blive den næste præsident for ECB, og selvom Weber er på vej ud i mørket, så skal man ikke på nogen måde underminere det budskab, som Weber leverer i Financial Times.

”I det omfang Webers udtalelser skal tages som indtægt for den tyske holdning, så er der udsigt til nogle meget, meget svære forhandlinger i frem til EU-topmødet i slutningen af marts,” siger Frank Øland Hansen med henvisning til EU-topmødet, hvor Merkel sammen med Frankrig har foreslået en konkurrence-pagt, der skal styrke EU's konkurrenceevne og omfatter de 17 euro-medlemslande.

Pagten indebærer, at medlemslande løbende måler deres konkurrenceevne gennem overvågning af enhedslønomkostninger, offentlige finanser og investeringer i forskning, uddannelse og infrastruktur.

Svære forhandlinger

Angela Merkel er under et massivt pres på hjemmefronten, hvor mange tyskere er utilfredse med, at de skal betale regningen for at redde gældsplagede euro-lande, der har sjusket med økonomien.

Merkels position er ifølge Frank Øland Hansen ikke blevet nemmere, efter at Merkels parti CDU led et sviende nederlag ved lokalvalget i Hamburg i søndags.

”Der er ingen tvivl om, at Merkel vil være meget forsigtig med at gå med til hjælpeforanstaltninger, som det tyske folk ikke bakker op om. Samtidig vil de andre lande ikke acceptere indholdet af den konkurrenceevnepagt som Tyskland har lanceret med støtte fra Frankrig. Der er altså udsigt til et meget spændende opgør,” siger Frank Øland Hansen.

Hans vurdering er, at EU’s hjælpefond bliver udvidet til 500 mia. euro, og at de gældsplagede lande får lov til at låne til en lavere rente end den strafrente Irland måtte betale.

”Samtidig får Tyskland nok trumfet nogle af elementerne fra konkurrenceevnepagten igennem, men det bliver altså i en udvandet form,” siger Frank Øland Hansen.
borsen statistik bnt
*****||***** Weber skælder og smælder på vej ud af døren*****||*****Axel Webers styrke ligger ikke i diplomatiet, og med udsigt til en snarlig exit fra den tyske Bundesbank kritiserer Weber Den Europæiske Centralbanks (ECB) krisepolitik. Webers kritik udstiller, at Tyskland er på kollisionskurs med de andre euro-lande.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs