26-01-2011 08:28 Dansk økonomi sprænges i stykker, hvis danske lønmodtagere får refunderet 32 milliarder kroner, som de samlet betalte i årene 1982-1999 i a-kassebidrag.

Det siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

Fra 1982 til 1999 gik det højere bidrag til at betale både dagpenge og efterløn.

"Det er svært at skille det kolde og varme vand, når det først er løbet ud i bassinet. Det vil være et kæmpe finansielt problem, hvis staten skule udbetale de penge. Det ville nærmest betyde en finansiel katastrofe," siger han.

Ifølge Danske Banks beregninger har en lønmodtager betalt op til 60.000 kroner før skat i a-kassebidrag fra 1981 til 1999.

Efterlønnen blev mere synlig, da lønmodtagerne skulle betale et særskilt efterlønsbidrag efter finanslovforliget i 1998 mellem Mogens Lykketoft (S) og Venstres daværende formand, Anders Fogh Rasmussen, påpeger Flemming Ibsen.

"Når man har et rent efterlønsbidrag er det i dén grad synligt, hvad man indbetaler, når du har din egen konto. Hvis du hopper af, ved du nøjagtig på kroner og øre, hvad du har indbetalt," siger han.

Traditionelt har Folketinget ført trepartsforhandlinger med parterne før store indgreb på arbejdsmarkedet.

Det skete i 1987 ved fælleserklæringen mellem LO, DA og Schlüter-regeringen om at forhandle lavere lønstigninger end i udlandet samt at opbygge arbejdsmarkedspensioner.

Men der var hverken trepartsforhandlinger før efterlønsindgrebet i 1998 eller inden VK-regeringens reformforslag i år, påpeger Flemming Ibsen.

"Traditionen blev udvandet i 1998 om efterlønnen. Tendensen er gået stadig mere i retning af, at man ordner det på Christiansborg uden om arbejdsmarkedets parter. Denne regering fører nærmest konfrontationspolitik mod fagbevægelsen," siger Flemming Ibsen.

ritzau/