Økonomi

Topøkonomer: FED skal bruge 4000 mia. dollar
Foto : Bloomberg

Topøkonomer: FED skal bruge 4000 mia. dollar

25-10-2010 19:53 Den amerikanske centralbank kan blive nødt til at komme op med et uforståeligt stort beløb og købe blandt andet statsobligationer for 4000 mia. dollar for at sætte hjulene i gang igen i USA.

Det skriver CNN Money på baggrund af en analyse fra storbanken Goldman Sachs.

Banken venter dog ikke, at centralbanken Federal Reserves (FED) i første omgang vil gå så vidt med de kvantitative lempelser, der indebærer at sende flere dollar ud i den frie handel primært ved at opkøbe statsobligationer. De forudser køb for omkring 2000 mia. dollar over de næste få år.

Med det bud overgår Goldman bankens rivaler, der generelt venter, at FED vil købe aktiver tilbage for imellem 500 mia. og 1000 mia. dollar

"Hovedspørgsmålet er ikke, hvor stort det første skridt bliver, men derimod hvor vidt FED-medlemmerne i sidste ende vil gå for at opnå lav inflation og en stabil beskæftigelse," skriver de to Goldman-topøkonomer Jan Hatzius og Sven Jari Stehn.

Ikke nok

De to økonomer tror ikke på, at et lavere beløb vil være nok til at redde den amerikanske økonomi. Det er arbejdsløsheden blandt andet for høj til, lyder det.

FED har desuden beklaget sig over, at inflationen er for lav, hvilket truer med at forhøje låneomkostningerne for husholdninger og virksomheder, og dermed hæmme den spæde fremgang i USA.

Det er kommentarer om dette, der har fået markedet overbevist om, at der vil komme flere finansielle stimuli fra centralbanken allerede i næste uge.

Så meget, at reaktionen ifølge flere observatører allerede er indregnet i markedet. Det gælder stigende råvarepriser og faldende renter.
borsen statistik bnt
*****||*****Topøkonomer: FED skal bruge 4000 mia. dollar *****||*****Den amerikanske centralbank kan blive nødt til at komme op med et uforståeligt stort beløb og købe blandt andet statsobligationer for 4000 mia. dollar for at sætte hjulene i gang igen i USA.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs