Økonomi

Landmænd flygter østpå
Foto : Colourbox

Landmænd flygter østpå

27-09-2010 06:35 Mens danske landmænd har opgivet at vokse herhjemme, er tempoet et ganske andet, når de tager støvlerne på og stormer østover.

Over ganske få år har danske landmænd investeret langt mere end 3 mia. kr. i landbrug i Polen, Slovakiet, Rumænien, Rusland og Ukraine. Det viser en gennemgang af de danske landbrugsaktiviteter i Østeuropa. Men undersøgelsen afslører også, at det sjældent er en guldrandet forretning.

"Jeg valgte Østeuropa, fordi jeg kunne se nogle muligheder. Og jeg vil da råde alle Danmarks unge landmænd til at tage østpå eller finde et land, hvor der er bedre muligheder end i Danmark, for jeg døjer lidt med at se mulighederne herhjemme," siger den 66-årige landmand Anders Bundgaard fra Hals i Nordjylland.

En af de danske storbønder, der er blevet tilbage i Danmark, er Jens Richter Jungersen. Han er ikke frisk på at tage til Østeuropa, selvom nogle af hans nærmeste partnere er taget af sted, og han ikke kan forstå den danske miljøpolitik, som blot flytter problemerne andre steder hen.

"Landbruget herhjemme bliver en nicheproduktion, om 10-15 år jeg bange for, at der ikke er planteavl tilbage herhjemme. Danmark tror, det kan redde hele miljøet i Europa, men det kan vi jo ikke. Som landbrug vil vi gerne konkurrere på lige vilkår og passe på miljøet på lige vilkår. Nu kan vi i stedet importere en masse fødevarer, der har fået meget mere kemi end herhjemme. Vi flytter forureningen. Jeg har svært ved at forstå det, men det er vel nok som det skal være," siger Jens Richter Jungersen i det nordjyske Aabybro.

Men det er ikke lutter lagkage at bevæge sig til de nye demokratier i Østeuropa. Børsen har gennemgået regnskaberne for 10 af de største aktører, og det afslører, at kun fire af de 10 har tjent flere penge, end de har sat til de sidste par år.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis
borsen statistik bnt
*****||*****Landmænd flygter østpå*****||*****Mens danske landmænd har opgivet at vokse herhjemme, er tempoet et ganske andet, når de tager støvlerne på og stormer østover.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs