Økonomi

Fremtiden set gennem Nykredits briller
Foto : Colourbox

Fremtiden set gennem Nykredits briller

Relateret indhold

Afstemning

Tror du på en ny recession i USA - et double dip?

Borsen.dk


09-09-2010 11:21 Der bliver ikke double dip i hverken USA eller Europa. Risikoen for en sådan ny recession er meget lille.

Sådan lyder det i Nykredits netop offentliggjorte rapport "Strategisk Fokus."

Det betyder dog ikke, at vi vil se en bragende vækst i de nærmeste år. I og med at der skal formindskes offentlig og privat gæld verden rundt, vil vi nemlig ikke få glæde af det markante opsving, man ellers ville se efter en dyb recession.

I 2011 og 2012 vil budgetkonsolideringer for alvor slå igennem på væksten, hvilket vil udfordre det igangværende opsving yderligere.

Hårde vilkår for privatforbrug


I Europa kommer vi i høj grad til at sætte vores lid til det tyske opsving. Her steg forbruget kraftigt i 2. kvartal, og forbrugstillidsindikatorerne er stigende. Ikke desto mindre er det for lidt at basere en vækstprognose på.

Nykredit forventer således, at privatforbruget vil være under fortsat pres i de kommende år. Anderledes positivt ser det ud, når man kigger på nye vækstøkonomier (emerging markets).

Her har økonomien fået skabt et selvbærende vækstforløb og i løbet af få år vil de og udviklingslande udgøre over halvdelen af den globale økonomi.

Igennem hele finanskrisen har Nykredit haft fokus på gældsreduktion som et længerevarende tema, som helt grundlæggende vil ændre forudsætningen for opsvingets karakter og kraft. Det ses tydeligst i USA, hvor nedbringelsen af gæld har medført et svagt forbrug.

De tungeste opgaver

De største udfordringer i forhold til finanspolitik ligger i Grækenland og Storbritannien. Selvom der er tale om lande i to vidt forskellige positioner, så har de begge klaret sig imponerende i forhold til de forventninger, som landene berettiger til.

Grækenland har fortsat voldsomt store udfordringer, mens Spanien ikke har haft stor succesrate på det sidste.

Nykredit mener, at Spaniens omdømme bliver reddet af den nationale centralbank, som ikke er bleg for at vise handlekraft, når der skal gøres rent i den spanske banksektor.

Frygten for double dip er ikke død endnu


Nykredit forudser, at risikoen for et double dip – hvor lille den end måtte være – vil være et dominerende tema i markedet resten af året. Det kommer sig af de kommende måneders svagere nøgletal.

Hos Danske Bank vil man heller ikke afskrive frygten endnu, trods fremgang.

”Det er usandsynligt, at frygten for et double dip går væk i den nærmere fremtid,” skriver Danske Bank i deres kvartalsvise Global Scenarios – en temperaturmåler på verdensøkonomien.

borsen statistik bnt
*****||*****Fremtiden set gennem Nykredits briller*****||*****Der bliver ikke double dip i hverken USA eller Europa. Risikoen for en sådan ny recession er meget lille.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs