Økonomi

Betalingsbalancen i rekord - økonomer beroligede

Relateret indhold

Grafik

Kilde: Danmarks Statistik

Borsen.dk


08-09-2010 10:33 For femte måned i træk har den danske betalingsbalance sat rekord i overskud og kan nu prale af et plus på 84,7 mia. kr. gennem det seneste år.

Økonomer glæder sig over det stærke tal fra Danmarks Statistik, men understreger, at når økonomien og forbruget for alvor finder sig selv oven på krisen, så vil overskuddet på betalingsbalancen svinde ind.

”I forhold til mange andre europæiske lande, som kæmper med både et underskud på de offentlige finanser og betalingsbalancen, skal vi herhjemme ”kun” adressere underskuddet på de offentlige finanser,” siger chefanalytiker i Nykredit Markets, Jakob Legård Jakobsen.

Akilleshælen er de offentlige udgifter

Mens betalingsbalancen i 1980’erne af mange blev opfattet som dansk økonomis problembarn, kan det mærkat i dag hæftes på den offentlige sektor, der kæmper med underskud og stigende udgifter som følge af, at danskerne lever stadigt længere og på den måde bliver dyrere i drift, noterer Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

Det store betalingsbalanceoverskud betyder derfor ikke, at alle problemer er løst for dansk økonomi.

Men overskuddet giver nogle frihedsgrader i den økonomiske politik og mindsker risikoen for, at Danmark bliver ramt af spekulation og mistillid fra de finansielle markeder i stil med de sydeuropæiske lande, der alle lider af underskud på både betalingsbalancen og de offentlige finanser.

Han påpeger, at overskuddets størrelse kan forklares med et privatforbrug og en investeringslyst, der ligger under normalen, men forudser, at overskuddet bibeholdes, selv om den indenlandske efterspørgsel med tiden vokser.

Rekordplus også i 2011

Danske Bank tror på, at overskuddet på betalingsbalancen holder sig på høje side af 70 mia. kr. i 2010 som gennemsnit og i 2011.

”Det kan hovedsageligt tilskrives, at vi forventer en fortsat bedring af eksporten, der vil opveje det stigende behov for importvarer i kølvandet på højere forbrugsvækst i økonomien, mens det frie fald i investeringerne ventes at bremse op,” siger seniorøkonom i Danske Bank Tore Damgaard Stramer.
borsen statistik bnt
*****||*****Betalingsbalancen i rekord - økonomer beroligede*****||*****For femte måned i træk har den danske betalingsbalance sat rekord i overskud og kan nu prale af et plus på 84,7 mia. kr. gennem det seneste år.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs