Økonomi

Dansk industri i stærk fremgang

Relateret indhold

Grafik

Industriproduktion i fremgang. Kilde: Danmarks Statistik

Borsen.dk


07-09-2010 09:33 Opdateret kl. 9.46 - Den danske industri fortsætter fremgangen fra de seneste måneder. Industriproduktionen steg således 1,4 pct. fra juni til juli.

I faktiske tal er produktionen 2,2 pct. højere end samme måned sidste år, men 11,3 pct. lavere end for to år siden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik

De seneste måneder har dog generelt budt på fremgang for sektoren. Sammenholdes perioden maj-juli med februar-april er der tale om en stigning på 6,1 pct. Og i forhold til bunden ved udgangen af 2009 ligger industriproduktionen nu godt 10 pct. højere.

"Der er dog fortsat et pænt stykke op til niveauet fra før krisen," påpeger Jakob Legård Jakobsen, chefanalytiker i Nykredit Markets i en kommentar til tallene.

Han fastslår dog i samme omgang, at:

"Dagens tal viser, at målt på industriproduktionen er vi kommet ganske pænt ind i 3. kvartal."

Den største stigning i juli er fundet sted i fremstillingen af varige forbrugsgoder. Den lød på 20,8 pct. fra juni til juli.

Omsætning vokser

Industriens omsætning af egne varer og tjenester steg 3,2 pct. fra juni til juli, målt i løbende priser.

Med en stigning på 11,3 pct. var der størst fremgang i omsætningen inden for investeringsgodeindustrien, men også fremstilling af varige forbrugsgoder og fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder oplevede stigning i omsætningen fra juni til juli, skriver Danmarks Statistik.

Omsætningen steg 4,7 pct. på eksportmarkedet og 0,9 pct. på hjemmemarkedet.

Fald i eksportordre

Til gengæld faldt industriens eksportordre drastisk. Ordreindgangen faldt således 28,2 pct. på eksportmarkedet og steg 3,8 pct. på hjemmemarkedet.

"Eksportordrene har det seneste halve år trukket den positive udvikling i den samlede ordreindgang, og derfor er det positivt, at ordreindgangen fra hjemmemarkedet også var i pæn vækst i juli," mener Jakob Legård Jakobsen.

Faldet i ordreindgangen skal dog ses i lyset af en stor stigning i juni måned. Set over en tre måneders periode er ordreindgangen således steget 21,2 pct.
borsen statistik bnt
*****||*****Dansk industri i stærk fremgang*****||***** Opdateret kl. 9.46 - Den danske industri fortsætter fremgangen fra de seneste måneder. Industriproduktionen steg således 1,4 pct. fra juni til juli.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs