Økonomi

Rupert Murdoch forbliver i krisestemning

03-09-2010 07:45 Rupert Murdoch, topchef i News Corp, der ejer tv-stationen Fox Network, filmselskaber og en lang række store aviser i USA og Storbritannien, siger, at den globale økonomi stadig er i en uvis situation, og at mediebranchen gennemgår grundlæggende forandringer.

"Jeg mener ikke, at vi er ude af vanskelighederne endnu. Landenes gæld, bugnende underskud og et utilfredsstillende arbejdsløshedsniveau i USA er de grundlæggende udfordringer i den globale økonomiske genopretning," skriver Murdoch til News Corps aktionærer.

I samme brev driller Murdoch sine konkurrenter i mediebranchen. Han har nemlig tjent milliarder på filmen Avatar, som er skabt af det News Corp-ejede Twentieth Century Fox. Filmen er den mest indbringende nogensinde.

"Jeg spøger kun halvt, når jeg undrer mig over, om der er nogen tilbage på denne planet, som endnu ikke har set Avatar," skriver Murdoch.

Den australsk-amerikanske forretningsmand har mærket den globale krise på grund af det dalende avissalg. Derfor arbejder News Corp på at skabe nye indtægtskilder på digital teknologi som iPad.

/ritzau/Reuters

borsen statistik bnt
*****||*****Rupert Murdoch forbliver i krisestemning*****||*****Rupert Murdoch, topchef i News Corp, der ejer tv-stationen Fox Network, filmselskaber og en lang række store aviser i USA og Storbritannien, siger, at den globale økonomi stadig er i en uvis situation, og at mediebranchen gennemgår grundlæggende forandringer.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs