Økonomi

Analytikerne: ECB fastholder renten på 1 pct.
Præsident i den Europæiske Central Bank Jean-Claude Trichet
Foto : Scanpix

Analytikerne: ECB fastholder renten på 1 pct.

02-09-2010 09:53 Klokken 13.45 afholder Den Europæiske Centralbank deres pengepolitiske møde, og det forventes af analytikerne, at renten endnu engang bliver fastholdt på 1,00 pct.

”Samtidig venter vi, at Trichet (Jean-Claude Trichet, præsident i ECB, red.) vil gentage, at renteniveauet er ”passende”, og det signalerer uændrede renter fremover. Vi venter ellers også, at ECB i dag vil præsentere et mere optimistisk skøn for væksten i euro-området for både 2010 og 2011,” meddeler Nordea i dagens morgenrapport.

En opjustering af væksten skal ses som følge af de uventede stærke BNP-tal for 2. kvartal, men Nordea vurderer, at Trichet fortsat peger på stor usikkerhed om væksten over de kommende kvartaler.

Fuld tildeling ved alle likviditetsoperationer

Analytikernes forventninger til dagens rentemøde byder også på en forsat fuld tildeling ved alle likviditetsoperationer året ud.

Og derfor er der fortsat udsigt til, at pengemarkedsrenterne i euroområdet vil handle under centralbankens toneangivende rente; refirenten.

”Fokus vil være på om ECB-chef Jean-Claude Trichet bekræfter, at centralbanken vil fortsætte med at tilbyde markederne ubegrænset likviditet på ugentlig, månedlig og kvartalsvis basis frem til mindst begyndelsen af 2011,” meddeler Handelsbanken i deres morgenrapport.

 De mener samtidig, at rentemødet derfor ikke vil bringe væsentligt nyt med sig.

Krise-stemningen er ikke væk

Hos nyhedsmediet Bloomberg forventer de dog stadig, at Trichet ikke afskriver krisen i Europa, og at banken derfor stadig fastholder deres krise-stemning året ud, i frygt for en fornyet amerikansk recession som vil true euro-regionens økonomiske opsving.

borsen statistik bnt
*****||*****Analytikerne: ECB fastholder renten på 1 pct.*****||*****Klokken 13.45 afholder Den Europæiske Centralbank deres pengepolitiske møde, og det forventes af analytikerne, at renten endnu engang bliver fastholdt på 1,00 pct.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs