Økonomi

USA-vækst overgår forventninger - aktier stiger
Foto : Bloomberg

USA-vækst overgår forventninger - aktier stiger

27-08-2010 14:30 Opdateret 14.51 - Væksten faldt - men ikke så meget som frygtet i amerikansk økonomi. Og det er positivt nyt.

Økonomerne havde ventet et fald i BNP-væksten til 1,4 pct. i 2. kvartal fra tidligere ventet 2,4 pct. Faldet blev derimod kun til 1,6 pct. i 2. kvartal viser reviderede tal for USA's bruttonationalprodukt (BNP).

De lidt bedre end ventede BNP-tal skal ses i forhold til at, at væksten i 1. kvartal 2010 var oppe på 3,7 pct. på årsbasis, og på 5 pct. i det sidste kvartal af 2009. Dermed er opgørelsen fra USA's regering en understregning af, at væksten i USA's økonomi er vigende.

Aktierne reagerer prompte med stigninger.

Med et revideret fald til 1,6 pct. er risikoen for en ny recession i verdens stærkeste økonomi mindsket. Frygten for et double dip har ellers været stigende blandt økonomerne, hvor flere anser risikoen for at være 40 pct. for et nyt tilbageslag.

"Vi har en genopretning, der bremser op, men vi forventer ikke et double dip. Der er tale om et meget langsomt og tøvende genopretning lige nu," sagde en cheføkonom til Bloomberg kort før offentliggørelsen af nøgletallet.

Nøgletal for det personlige forbrug overraskede også positivt. Det steg med 2,0 pct. i 2. kvartal, hvor økonomerne havde ventet en stigning på 1,6 pct. Også dette nøgletal signalerer dermed mere optimisme.

Vækst og forbrugstallene bryder dermed den seneste tids tendens med skuffelser fra USA, der har skabt øget finansiel uro. Senere i dag vil centralbankchef Ben S. Bernanke gøre status over situationen, når han mødes med blandt andet den europæiske centralbankchef, Jean-Claude Trichet i den amerikanske bjergby, Jackson Hole, Wyoming.
borsen statistik bnt
*****||*****USA-vækst overgår forventninger - aktier stiger*****||***** Opdateret 14.51 - Væksten faldt - men ikke så meget som frygtet i amerikansk økonomi. Og det er positivt nyt.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs