Økonomi

Aktivering sminker jobtal
Foto : Colourbox

Aktivering sminker jobtal

Relateret indhold

Borsen.dk


26-08-2010 10:13 Opdateret 10.41 - De markant flere ledige i Danmark overrasker eksperterne. For selv om arbejdsløsheden på overfladen falder, så er der ekstra 5100 uden job i juli, fordi stadig flere er klar til et job.

"Det reelle billede er mindre rosenrødt. Flere og flere ledige sendes i aktivering og tæller derfor ikke længere med i den officielle arbejdsløshedskø. Tæller man de aktiverede med, er arbejdsløsheden steget uafbrudt siden juni 2008 og viste en yderligere stigning på godt 5000 personer i juli," konstaterer Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven.

50.000 forsvundet

Og det sminker tallene kraftigt, mener han. Officielt er bruttoledigheden vokset til 171.000 personer, men det tal kan ifølge Sydbank være 50.000 højere, hvis danskernes egen vurdering kommer med i opgørelsen.

Mange forsvinder ud af statistikkerne, fordi de ikke længere søger et arbejde eller forlænger deres studier.

"Der er flere indikationer på, at jobmulighederne er bedre end tidligere - eksempelvis steg den samlede beskæftigelse i 2. kvartal. Men dagens tal for den registrerede arbejdsløshed giver ikke anledning til voldsom optimisme," skriver Jacob Graven.

Største stigning i 10 måneder

Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er kritisk. Man skal tilbage til oktober 2009 for at finde en tilsvarende vækst i den reelle ledighed.

”Bruttoledigheden giver et bedre billede af den underliggende tilstand på arbejdsmarkedet. Var aktiveringen ikke øget voldsomt den seneste måned, ville den registrerede arbejdsløshed nemlig være steget med 5000 personer. Der er tale om en meget stor stigning i juli,” vurderer Frederik I Pedersen, chefanalytiker i AE.

Se dynamisk grafik over ledigheden fra Mapicture



Hjemlig efterspørgsel på retur

Jyske Bank ser trods alt også tegn på, at nedturen på arbejdsmarkedet kan være på retur, fordi danske virksomheder har fået flere ordrer. Men træerne vokser ikke ind i himlen.

"En hel del tyder på, at luften er gået noget af den hjemlige efterspørgselsfremgang, og det vil kunne mærkes for de virksomheder, der primært retter sig mod hjemmemarkedet. Det kan meget vel være en del af baggrunden for, at vi igen får en ret stor stigning i antallet af arbejdssøgende," skriver seniorøkonom, Niels Rønholt. 

Han forventer stigende ledighed i efteråret.

Global nedtur kan ramme

Handelsbanken påpeger, at en ny global opbremsning vil få konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

"Bliver den globale økonomi ramt af en større nedtur i de kommende måneder, som signalerne lige nu peger på stigende risiko for, vil arbejdsløsheden også stige kraftigere end hvad vi forventer," skriver økonom Rasmus Gudum-Sessingø.

Stigende ledighed

Også Nordea spår stigende ledighed. Dels kan virksomhederne løfte deres produktion uden at ansætte så massivt. Dels bliver der trådt på bremsen for ansættelser i den offentlige sektor.

"Med udsigt til et endegyldigt knæk på ledighedskurven i starten af 2011 forventer vi, at arbejdsløsheden vil toppe til næste år med et gennemsnit på 128.000 fuldtidsledige, svarende til en bruttoledighedsprocent på knap 7 pct.," skriver senioranalytiker Jan Størup Nielsen.

Vækker bekymring


Danske Bank konstaterer kontant, at ledighedstallet ikke er en god økonomisk nyhed.

"At bruttoledigheden stiger så meget kan godt bekymre, og hvis det ikke skyldes statistisk usikkerhed, så er det værd at følge bruttoledigheden tæt fremover," skriver cheføkonom Steen Bocian.

Han tilføjer, at forventningen om en stigende ledighed er i tråd med finansloven. Derfor vil det næppe få indflydelse på regeringens politik.
borsen statistik bnt
*****||*****Aktivering sminker jobtal*****||***** Opdateret 10.41 - De markant flere ledige i Danmark overrasker eksperterne. For selv om arbejdsløsheden på overfladen falder, så er der ekstra 5100 uden job i juli, fordi stadig flere er klar til et job.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs