Økonomi

Fakta: Hvad er double dip?
Foto : Colourbox

Fakta: Hvad er double dip?

23-08-2010 13:12 Begrebet "double dip" får økonomer og analytikere til at finde de alvorlige miner frem. Men hvad gemmer der sig bag det økonomiske scenarium, som i øjeblikket spreder dystre tanker og uro verden over?

Diskussioner om farten på opsvinget i verdensøkonomien er ved at blive overhalet af frygten for en forestående nedtur. Aktiekurserne falder trods øget aktivitet og gode halvårsregnskaber fra selskaberne - nervøsiteten er tilbage.

Chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea giver følgende definition på et double dip: En ny, økonomisk recession i USA inden for "en overskuelig fremtid" svarende til et halvt år.

Uhyggelig rutschebanetur


Seniorøkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Danske Bank forklarer, at begrebet double dip bliver brugt i sammenhænge, hvor væksten bøjer af til negativ, økonomisk vækst.

"Som vi ser det, er double dip, at vi får en ny recession - altså først recession, så positiv økonomisk vækst, og så recession igen," konstaterer Christian Hilligsøe Heinig over for borsen.dk.

Han peger på, at udtrykket er forholdsvis nemt at overføre til både aktiemarkedet og boligmarkedet. Det kræver kun, at vi igen oplever faldende aktiekurser og boligpriser.

Langt fra en afklaring

Frygten for et double dip har fundet vej til mange markeder, selvom definitionen er centreret om økonomisk vækst. Men både i forhold til bolig-, rente- og ikke mindst aktiemarkedet dukker det frygtede begreb op.

"Børsmæglerdefinitionen er, at USA igen rammer to kvartaler i træk med negativ BNP-vækst. I USA har en komité en bredere definition af recession, der er baseret på flere nøgletal. Men komiteens resultater er forsinkede og derfor ikke værd at vente på," siger Nordeas Johnny Bo Jakobsen til borsen.dk.

Nordea tror ikke på, at et double dip bliver virkelighed, og dermed deler storbanken holdning med blandt andet Danske Bank, Sydbank, Nykredit og LD Invest.

Johnny Bo Jakobsen sætter risikoen for et double dip til 20 pct.

"Vi skal et stykke hen for at se, om bunden er gået ud af økonomien. Så vi bliver ikke afklarede på økonomiens tilstand inden for et par måneder. Derfor har vi valgt ikke at afblæse risikoen for et double dip," konstaterer chefanalytikeren.

Historien taler imod double dip

Historien viser, at der sjældent ligger to recessioner så tæt på hinanden, som tilfældet vil være, hvis verdensøkonomien bliver udsat for en ny krise nu. Sidst vi så en double dip-recession i USA var i begyndelsen af 1980'erne.

"Her var recession nummer to i virkeligheden drevet af pengepolitikken, der blev strammet markant og udløste den nye recession. Det bliver der ikke tale om denne gang, men man kan frygte et stød fra finanspolitikken," vurderer Johnny Bo Jakobsen.
borsen statistik bnt
*****||*****Fakta: Hvad er double dip?*****||*****Begrebet "double dip" får økonomer og analytikere til at finde de alvorlige miner frem. Men hvad gemmer der sig bag det økonomiske scenarium, som i øjeblikket spreder dystre tanker og uro verden over?*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs