Økonomi

Har ledigheden toppet?
Cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian er uenig med sin kollega.
Foto : Scanpix

Har ledigheden toppet?

Relateret indhold

Grafik

Borsen.dk


29-07-2010 10:18 Èn analytiker siger, at ledigheden vil stige, en anden at den har stabiliseret sig. Der er uenighed blandt analytikere og økonomer fra henholdsvis Danske Bank og Nordea efter dagens ledighedstal.

Ifølge Danmarks Statistik steg arbejdsløsheden i juni for første gang siden oktober sidste år.

Tendensen i dagens ledighedstal vil fortsætte, mener Nordeas chefanalytiker, Anders Matzen. Til gengæld vurderer Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, at ledigheden nu har stabiliseret sig for de kommende år.

Flere ledige på vej


"Stigningen i ledigheden i løbet af juni er formentlig ikke en enlig svale,” skriver Anders Matzen i en kommentar og fortsætter:

”Selv om både virksomhederne og forbrugerne over de seneste måneder har meldt om et mere positivt syn på arbejdsmarkedet, er det meget tvivlsomt , om det vil udløse en egentlig fremgang i den private beskæftigelse over de kommende kvartaler."

Chefanalytikeren mener, at udviklingen i den offentlige beskæftigelse vil sende det samlede ledighedstal længere op.

”Samtidig er der udsigt til, at den kraftige fremgang, der har været i den offentlige beskæftigelse over det seneste år, har toppet og i stedet vil blive vendt til en mindre tilbagegang i takt med opstramningen af de offentlige budgetter. Med en i bedste fald stagnerende privat beskæftigelse kan det betyde, at vi hen over efteråret igen vil se en stigende arbejdsløshed.”

Mere optimistisk

Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, er mere optimistisk end sin kollega. Han mener, at ledigheden har stabiliseret sig.

"Selvom dagens tal bød på en lille stigning i ledigheden, så skal man være varsom med at overfortolke dagens tal. Set i et lidt længere perspektiv virker det som om, at ledigheden har stabiliseret sig på et niveau omkring 115.000 personer, og det bryder dagens tal ikke med," skriver han og fastslår:

"Vi forventer, at tendensen til stort set uændret ledighed vil holde over de kommende år."
borsen statistik bnt
*****||*****Har ledigheden toppet?*****||*****Èn analytiker siger, at ledigheden vil stige, en anden at den har stabiliseret sig. Der er uenighed blandt analytikere og økonomer fra henholdsvis Danske Bank og Nordea efter dagens ledighedstal.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs