Økonomi

BP har lukket for olie-lækagen
Den gule prop er sat i hullet. Den blev godt nok først sat på efter en række komplicerede ventiler allerede havde lukket for olieudstrømningen.
Foto : BP

BP har lukket for olie-lækagen

15-07-2010 22:03 Opdateret kl. 22.22 - Onsdag aften dansk tid lykkedes det endelig, efter næsten tre måneders kamp, at få lukket for olie-lækagen i Den Mexicanske Golf.

Det er dog fortsat usikkert, om lækagen virkelig vil være stoppet, eller om der vil opstå brud under havbunden.

Sker det, vil BP igen åbne op for de ventiler, der altså nu for første gang i 88 dage ikke lækker olie.

Olieforureningen er den største i USA's historien. Indtil BP fik stoppet olieudspillet røg der så meget olie ud, at det svarende til en oliekatastrofe i Exxon Valdez-størrelsen hver fjerde dag.

De mest voldsomme skøn taler om 60.000 tønder olie hver dag, hvor BP sidst i forløbet har været i stand til at opsamle omkring en tredjedel.

Alle holder vejret

De næste 24 til 48 timer vil BP holde nøje øje med om trykket forbliver højt i det nye aggregat, man har sat på toppen og den ødelagte oliebrønd.

Holder trykket sig højt er det et godt tegn på, at olien forbliver i undergrunden.

Omvendt, falder trykket er frygten, at olien siver ud fra boringen et sted i undergrunden og måske vil dukke op som en ny og helt ukontrolerbar olielækage.

Den permanente løsning er fortsat at få gang i de to boringer ned i olielaget, der for alvor kan tage trykket fra den nuværende ødelagte boring.

Begge boringer er formelt set meget tæt på at være nået ned til olielaget, men BP påpeger, at der stadig kan gå nogle uger, før man rent faktisk "slår hul" på olielaget.

Tjek to to eksterne links til venstre.

Den  ene viser live web-tv-billeder fra den operation der er i gang.

Det andet er et link til The Oil Drum, der har fulgt hændelserne meget nøje gennem de seneste to måneder.
borsen statistik bnt
*****||*****BP har lukket for olie-lækagen*****||***** Opdateret kl. 22.22 - Onsdag aften dansk tid lykkedes det endelig, efter næsten tre måneders kamp, at få lukket for olie-lækagen i Den Mexicanske Golf.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs