Økonomi

Overraskende fald i beskæftigelsen
Foto : Colourbox

Overraskende fald i beskæftigelsen

30-06-2010 10:00 Det så sortere ud for arbejdsmarkedet end først antaget i årets første tre måneder.

En lille kvartalsvis stigning i beskæftigelsen på 0,2 pct. er ved nærmere eftersyn blevet vendt til et fald på 0,4 pct. Det viser nye reviderede tal fra nationalregnskabet, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

Det svarer til at 12.400 mennesker netto trådte ud beskæftigelse i første kvartal. Tallene dækker over store forskelle på det private arbejdsmarked og det offentlige arbejdsmarked. Det er i høj grad det private arbejdsmarked, der holder for i krisen, med et fald på 20.000 personer fra kvartal til kvartal, mens den offentlige beskæftigelse voksede med 6000 personer.

Det nye beskæftigelsesfald viser, at arbejdsmarkedet endnu ikke er vendt, understreger cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen.

"Den først rapporterede lille stigning i beskæftigelsen blev ellers tolket som en bekræftigelse af den tendens til lavere registreret ledighed vi har observeret i årets første måneder. Det billede er imidlertid blevet mere mudret nu," skriver han og forudser fortsat faldende beskæftigelse i resten af 2010, dog i langsommere tempo end tidligere.

Siden 2008, hvor arbejdsmarkedet toppede, er beskæftigelsen faldet med i alt 180.000 personer, skriver Danmarks Statistik.

Forbruget overrasker positivt

Det overordnede billede af tilstanden i den danske økonomi er dog nogenlunde uændret med en lille nedjustering af væksten fra 0,6 pct. til 0,5 pct. fra fjerde kvartal 2009 til første kvartal 2010.

Den flotte vækst i eksporten i første kvartal viste sig desuden knapt så imponerende med en nedjustering fra 3,6 pct. til 1,3 pct. Til gengæld ser privatforbruget bedre ud end først antaget med en vækst på 1,7 pct.

"Det underbygger det syn vi længe har haft på, at den danske krisehåndtering med sigte på husholdningerne virker," skriver chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen fra Nykredit i en kommentar.

Det samme peger seniorøkonom i Danske Bank Tore Damgaard Stramer på. De historisk lave renter har sammen med skattelettelserne betydet, at forbrugerne for alvor er kommet ud af busken.

"Det er yderst positivt – privatforbruget er en vigtig hjørnesten i dansk økonomi, og vi får ikke lagt krisen bag os, med mindre forbruget fortsætte de positive takter. Der er således heller ikke udsigt til, at hverken det offentlige forbrug, investeringer eller for den sags skyld eksporten alene vil kunne bære dansk økonomi frem i den kommende tid," vurderer han.

borsen statistik bnt
*****||*****Overraskende fald i beskæftigelsen*****||*****Det så sortere ud for arbejdsmarkedet end først antaget i årets første tre måneder.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs