29-06-2010 13:27 Recessioner er normale, depressioner er sjældne. Den amerikanske nobelprismodtager i økonomi Paul Krugman frygter, at verdensøkonomien er på vej ind i den tredje depression.

"Jeg frygter, at vi nu er inde i den indledende fase af en tredje finansiel depression," skriver Paul Krugman i en artikel i New York Times.

Krugman sammenholder den aktuelle udvikling med to andre perioder med depressioner i økonomien, hvor den første depression "den lange depression" udviklede sig i årene 1873—1895, mens den anden depression, den "store depression" udspillede sig i årene fra 1929-1931.

Den lange depression var ifølge Krugman kendetegnet af mange års deflation og ustabilitet, mens den "store depression" var kendetegnet ved masseledighed. Begge depressioner var kendtegnet ved, at der undervejs i forløbet var perioder med mindre opsving, men perioder med vækst i økonomien var ikke nok til at trække økonomien ud af depressionen.

Den virkelige trussel overses af politikerne

At det er kommet dertil, at verdensøkonomien risikerer at ryge ind i en regulær depression, skyldes ifølge Krugman politikske fejl, da verdens ledere er mere optaget af inflationsbekæmpelse og budgetreduktioner end den reelle trussel, der er deflation og massearbejdsløshed.

"Den tredje finansielle depression vil primært være et resultat af politiske fejl. I hele verden, hvad vi senest oplevede på weekendens mislykkede G20-topmøde, er regeringerne besatte af inflation, hvor den virkelige trussel er deflation, hvor politikerne prædiker behov for at stramme livremmen ind, mens det virkelige problem er utilstrækkelige investeringer," skriver Paul Krugman i New York Times.

I 2008 og 2009 så det ud til, at verden havde lært af historiens kriser, skriver Krugman, der fremhæver, at lederne i den amerikanske centralbank (Federal Reserve) og Den Europæiske Centralbank under den nuværende krise har sænket renterne, ligesom politikerne har tilladt, at der var store underskud på statsbudgetterne.

Reddet fra komplet kollaps

Centralbankernes rentesænkninger og den politiske vilje til at køre med underskud på statsbudgettet har reddet verden fra et komplet kollaps, hvor recessionen der blev skabt af den finansielle krise i USA sluttede sidste sommer.

"Men fremtidens historikere vil fortælle os, at det her ikke var enden på den tredje depression," skiver Krugman, der advarer mod den høje langtidsledighed, der for ikke så længe siden ville være blevet betegnet som en katastrofe.

"Både USA og Europa er godt på vej ind i deflationsfælde, der minder om den japanske," skriver Krugman.

"I lyset af det dystre billede, kunne man forvente, at de politiske beslutningstagere erkendte, at de ikke havde gjort nok for at fremme væksten," skriver Krugman.

Hvem betaler prisen?

Han konkluderer, at det har politikerne ikke, og det er især de europæiske politikere, der får et drag over nakken med for at være "ortodokse" eller religiøse i forhold til få balance på statsbudgetterne.

"Og hvem er det, der betaler prisen for denne sejr til de ortodokse? Svaret er, millioner af arbejdsløse, hvoraf mange vil gå arbejdsløse i flere år, og nogle af dem vil aldrig få et arbejde igen," skriver Krugman.