03-06-2010 12:02 Dansk økonomi står i problemer til knæene, og det voksende offentlige underskud kræver vidtgående reformer. Det har fået de økonomiske vismænd til at give deres bud på en minimumsplan for reformer.

Alvorlige offentlige underskud er kommet for at blive, og det kræver politisk handling at navigere Danmarks finanspolitik uden om skærene. Varigt offentligt underskud kræver en ny 2020-plan fra politikerne, lyder konklusionen i forårsrapporten fra Det økonomiske Råd.

Regeringen har forsøgt sig med sin genopretningsplan, men det er langt fra tilstrækkeligt. Vi kommer stadig til at mangle en forbedring af den offentlige saldo med 12-13 mia. kr. årligt fra næste år.

Minimumskrav til reformer

Ifølge vismændenes beregninger vil statsunderskuddet overstige 3 pct. hvert år fra 2030-2060, og det er ikke lig med troværdig finanspolitik. Derfor har vismændene givet deres bud på en reformplan, der vil holde underskuddet holdes inden for 2 pct. af BNP, når der ses bort fra lavkonjunkturer.

Reformpakken bestående af fire store, politiske indgreb er en minimumsplan og er ikke tilstrækkelig til at forhindre underskuddet i at overstige de 3 pct. af BNP, som er EU's grænse, hvis økonomien på ny bliver ramt af tilbageslag.

Men minimumsplanen vil ifølge overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen være nok til, at finanspolitikken bliver troværdig frem til 2020.

"En reformpakke baseret på de fire elementer er det minimum, vi kan se for os. Pakken er kun tilstrækkelig til at sikre, at nødvendige fremtidige justeringer i finanspolitikken bliver af en størrelsesorden, som er håndterlig,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Fire store reformsøjler

Det er helt nødvendigt, at de finanspolitiske opstramninger vil medføre en stigning i arbejdsstyrken på kortere sigt. Faktum er, at arbejdsstyrken falder med omkring 100.000 personer fra 2008-2018, mens antallet af personer uden for arbejdsstyrken vokser med 250.000 personer.

Her er vismændenes forslag til, hvad en ny 2020-plan som minimum bør indeholde for at mindske det offentlige underskud:

• Begrænsning af det offentlige forbrugs andel af BNP til 27 pct. frem mod 2020 svarende til andelen i 2007, som var rekordår indtil da.
  
• Reduktion af efterlønsperioden til 3 år over 2012-2015, så efterlønsalderen i 2015 bliver 62 år, hvorefter Velfærdsaftalens justeringer følges, så efterlønsalderen i 2022 bliver 64 år med en pensionsalder på 67 år.
  
• Dagpengereform, som reducerer dagpengeperioden til 2 år fra 2013 (med mulighed for forlængelse ved lavkonjunktur). Her er regeringen kommet vismændene i forkøbet.
  
• Ophævelse af skattestoppets nominalprincip fra 2012

Forbedring på 5 pct. i 2035

Det vil til sammen forbedre den offentlige saldo med knap 5 pct. i 2035. (se grafik 2).

Selvom reformpakken fra vismændene vil sikre en "overholdbar" finanspolitik samt markante forbedringer af statsunderskuddet frem til skilleåret 2020, så kan den ikke forhindre nye underskud over 3 pct. ved økonomiske tilbageslag frem mod 2040.

Se de økonomiske vismænds reformforslag sammenlignet med regeringen og Dansk Folkepartis genopretningsaftale i den øverste vedhæftede grafik.