03-06-2010 12:00 De økonomiske vismænd taler i et sjældent klart sprog i sin forårsrapport. Dansk økonomi kræver markante reformer, og her er regeringen og Dansk Folkepartis genopretningsplan langt fra nok.

Efter to år med ekspansiv finanspolitik har regeringen giver rigeligt med snor, og i 2011 er der akut brug for det modsatte. Danmark har et finanspolitisk holdbarhedsproblem, der kræver saldoforbedringer på 25 mia. kr. årligt fra 2011.

Trods opfordringer fra vismændene i Det Økonomiske Råd til vidtgående reformer er regeringen ikke fulgt med i tilstrækkeligt omfang – med efterlønnen som det tydeligste eksempel.

Men nu er det alvor, lyder det fra vismændene.

I en situation med økonomisk afmatning og væsentligt lavere ledighed end tidligere forventet udpeger vismændene nu opstramning af finanspolitikken i 2011 som sin primære anbefaling.

Troværdighed kræver reformer

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er ikke i tvivl om, at finanspolitikken skal spændes ind næste år for at redde den økonomiske politiks troværdighed.

"En lempelig finanspolitik uden en samtidig hurtigtvirkende strukturreform vil ikke være forenelig med troværdighed af den økonomiske politik," konstaterer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Viser det sig, at den økonomiske vækst bliver væsentlig lavere end forventet, er en vidtgående strukturreform - hvor en efterlønsreform er det mest oplagte - ifølge overvismanden eneste tilbageværende mulighed for at lempe finanspolitikken.

Virkeligheden kan overraske regeringen

Forværringen af den offentlige saldo beviser behovet for konkrete tiltag med hurtig budgeteffekt, mener de politisk uafhængige vismænd.

Vismændene har analyseret den kommende lavvækstperiode for dansk økonomi frem mod 2020, og med udsigt til gennemsnitsstigninger i BNP på 1,5 pct. om året fra 2010 til 2020 råber vismændene vagt i gevær.

"Fremskrivningen viser, at udfordringerne for finanspolitikken er meget store, og at besparelses- og reformkravet kan være væsentligt større end vurderet i regeringens konvergensprogram," skriver vismændene.

Jerngreb om opsvinget

Regeringens planlagte opstramninger i 2011 ventes af vismændene at pille over 1,5 procentpoint ud af væksten i det danske bruttonationalprodukt, hvilket er en naturlig bremseklods for opsvinget.

Vismændene tror først, at dansk produktion og beskæftigelse når et normalt niveau efter 2015.

Selvom regeringens genoprettelseplan gennemføres fuldt ud, viser vismændenes beregninger, at Danmark har et finanspolitisk holdbarhedsproblem svarende til et behov for 12-13. mia. kr. hvert år fra 2011 på den offentlige saldo.

Det varige offentlige underskud kræver ny 2020-plan fra politikerne.

Vismændene vurderer, at væksten i bruttonationalproduktet (BNP) i 2011 bliver på 1 pct., hvilket er 0,5 pct. lavere end tidligere vurderet.

At væksten falder skyldes blandt andet regeringens strammere finanspolitik og krav om nulvækst i de offentlige udgifter, hvor der samlet skal spares 24 mia. kroner ifølge EU’s konvergenskrav.

Tid til politisk handling

Det faktum, at en væsentlig del af den finanspolitiske lempelse er sket ved at øge det offentlige forbrug, bidrager til, at udfordringerne i finanspolitikken er blevet markant større, lyder konklusionen.

"Selv om konjunktursituationen isoleret set taler for en fastholdelse af den lempelige finanspolitik i 2011, anbefales det, at der næste år påbegyndes en konsolidering i et omfang svarende til det, der er forudsat i konvergensprogrammet," skriver vismændene.

At væksten i 2011 bliver så svag skyldes ifølge vismændene, at regeringen ikke har fulgt anbefalingerne og i vismandsrapporten fra efteråret 2009 og gennemført vidtgående reformer samt mindsket det offentlige forbrug. Derfor skal der strammes op i 2011.

Læs artiklen "Her er vismændenes plan for dansk overlevelse" for at se vismændenes minimumskrav til finanspolitiske reformer.