Økonomi

Ledigheden overrasker igen positivt

Relateret indhold

Grafikker

Den sæsonkorrigerede ledighed. Kilde Danmarks Statistik
Ledige, fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele. kilde Danamrks Statistik

Borsen.dk


29-04-2010 09:32 Igen er der overraskende nyt fra det danske arbejdsmarked. Ledigheden faldt i marts en anelse med 500 personer, og hermed lå ledigheden på 116.800 personer, svarende til en ledighedsprocent på 4,2 pct.

Det er femte måned i træk, at ledigheden ligger på 4,2 pct. af arbejdsstyrken. Det oplyser Danmarks Statistik (DST).

Se grafik: Den sæsonkorrigerede ledighed

Siden seneste offentliggørelse er den sæsonkorrigerede ledighed for februar blevet opjusteret med 1600 personer, svarende til 0,1 procentpoint af arbejdsstyrken. Det skyldes, at en a-kasse har haft et ekstraordinært efterslæb i deres indberetninger for februar.

Stigende bruttoledighed

Sammenholdt med den aktuelle krise er ledigheden i Danmark betydeligt lavere end forventet af langt de fleste økonomer. Ser man i stedet på udviklingen bruttoledigheden, som også inkluderer personer i aktivering, er billedet dog mindre positiv.


Se aktiv grafik over ledigheden



Hvor den officielle ledighed faldt med 500 personer, så steg bruttoledigheden med 700 personer. Siden december 2009 er den sæsonkorrigerede bruttoledighed dermed steget med 3200 personer (omregnet til fuld tid), svarende til 2 pct.

Hermed lå bruttoledigheden i marts på 161.500 personer, svarende til 5,8 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen skyldes især, at der er sket en stigning i antallet af aktiverede dagpengeberettigede.

Rekord i juni 2008

Den laveste ledighed målt i nyere tid blev målt i juni 2008, hvor der var 45.300 ledige. Siden da er ledigheden steget med 71.500 personer, svarende til 158 pct. Det svarer til, at der på månedsbasis gennemsnitligt har været en nettotilgang på 3400 ledige siden sommeren 2008.

De seneste tre måneder er ledigheden faldet med 1.500 personer, svarende til 1,3 pct. Antallet af ledige dagpengemodtagere er faldet med 2,2 pct., mens der til gengæld er kommet 4,5 pct. flere ledige kontanthjælpsmodtagere.

Ledighed stiger i København

De seneste tre måneder er ledigheden i procent af arbejdsstyrken faldet mest i Øst-jylland, hvor den er faldet fra 4,1 pct. til 3,8 pct. I samme periode er ledigheden i procent af arbejdsstyrken steget mest i København by og på Bornholm.

I København by er den steget fra 5,1 pct. til 5,4 pct., og på Bornholm er den steget fra 5,6 pct. til 5,8 pct., oplyser DST.

Se grafik: Ledige, fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele
borsen statistik bnt
*****||*****Ledigheden overrasker igen positivt*****||*****Igen er der overraskende nyt fra det danske arbejdsmarked. Ledigheden faldt i marts en anelse med 500 personer, og hermed lå ledigheden på 116.800 personer, svarende til en ledighedsprocent på 4,2 pct.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs