Økonomi

Græsk løsning trækker ud

15-03-2010 10:05 Det er tvivlsomt, at finansministrene i EU allerede i denne uge vil tage en beslutning om, hvordan en redningsplan for Grækenland skal skrues sammen.

Det sagde Frankrigs finansminister Christine Lagarde, søndag, ifølge Bloomberg News.

"Der vil helt sikkert ikke blive taget nogen beslutning eller blive trykket på nogen knapper ved møderne 15-16. marts," var meldingen.

Ifølge informationer fra forberedelserne til møderne skal EU-lederne være klar til at diskutere, hvorvidt støtte til Grækenland skal ske gennem EU-obligationer garanteret af eurolandenes regeringer eller i form af direkte lån fra eurolandene.

"Vi er ikke ved det stadie, hvor vi er nødt til at vælge specifikke veje for, hvordan vi skal agere. Det er alt for vigtigt til at stresse i disse spørgsmål," sagde hun.

Den franske avis Le Figaro skrev i weekenden, at EU-landene tirsdag forventedes at godkende en pakke, klar til at anvende, omfattende ca. 20 mia. euro i garantier for græske statsobligationer.

Financial Times skrev, at eurogruppen håber, at der kan taget en eller anden principbeslutning om, hvordan støtte til Grækenland kan ydes, og at forslagene indbefatter direkte lån fra individuelle regeringer eller et system af lånegarantier.

Dette skulle være komplet til en streng overvågning af den finanspolitiske disciplin og implementeringen af strukturelle reformer.

Christine Lagarde rettede i weekenden samtidig en vis kritik mod Tyskland. Hun sagde blandt andet, at det tyske handelsoverskud, som bygger på et holde omkostningerne til arbejdskraft nede, kan være uholdbart for andre lande i euroområdet.

Ifølge Lagarde bør Tyskland overveje at styrke den indenlandske efterspørgsel for at hjælpe lande med underskud at genvinde en vis konkurrencekraft og så styr på sine offentlige finanser.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Græsk løsning trækker ud*****||*****Det er tvivlsomt, at finansministrene i EU allerede i denne uge vil tage en beslutning om, hvordan en redningsplan for Grækenland skal skrues sammen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs