Økonomi

Flere investorer frygter W-formet økonomisk krise
Foto : Bloomberg

Flere investorer frygter W-formet økonomisk krise

12-03-2010 19:49 Frygten for en ny konjunkturnedgang vokser. Det viser en undersøgelse som den svenske Handelsbanken har foretaget blandt investorer i obligationsmarkedet.

Det er ikke længe siden økonomerne ikke kunne trække vejret uden samtidig at sige "grønne skud i økonomien," som et udtryk for deres optimisme. Nu lurer frygten for en ny nedtur, og det er blandt andet frygt for overophedning i Kina, der får skylden.

Siden krisen truede med at udvikle sig til en reel depression har alverdens centralbanker koordineret historisk drastiske rentenedsættelser, og gjort set alt de kunne gøre, for at stimulere pengemarkederne for at sparke gang i økonomierne igen og redde bankerne fra konkurs.

Spørgsmålet er om genopretningen af økonomien er porøs eller stabil, og blandt økonomer har debatten raset om opsvingets form. Der er flere varianter at vælge i mellem, der alle er opkaldt efter et bogstav.

V,U,W,L

Recession formet som et V, hvor økonomien dykker dybt, men med et kraftigt opsving, der hurtigt bringer økonomien tilbage til niveauet inden recessionen

Det U-formede opsving, hvor recessionen er længere end under V-formede recessioner. U-formede recessioner er karakteriseret ved flere kvartaler med negativ vækst, efterfulgt af svagt stigende vækstrater.

W-formen, hvor økonomien efter en recession oplever en kort periode med positiv vækst, hvorefter økonomien igen går i recession.

L-formede recessioner er de mest alvorlige recessioner. Her falder væksten pludseligt og voldsomt, og vækstraterne forbliver negative i lang tid.

W vinder frem

Debatten raser om typen af opsving. Bliver det et U, V eller W, eller er vi inde i en langstrakt dyb økonomisk krise et L, som de mest pessimistiske tror.

Handelsbankens undersøgelse blandt investorerne viser, at pessimismen begynder at vinde fodfæste. I november vurderede 29 pct., at opsvinget ville blive V-formet, nu er andelen halveret til 15 pct.

Det skriver det svenske erhevrvssite di.se.

Flere af de adspurgte investorer tror i dag på et W-formet forløb, også kaldet "dobbelt dyk". 26 pct. af de adspurgte tror nu på et W-formet konjunkturforløb mod bare 15 pct. for et halvt år siden, skriver di.se.

37 pct. hælder til et konjunkturforløb formet som et U, mens 20 pct. af de adspurgte er pessimister og tror på en lang og svag periode for verdensøkonomien. (L-form)
borsen statistik bnt
*****||*****Flere investorer frygter W-formet økonomisk krise*****||*****Frygten for en ny konjunkturnedgang vokser. Det viser en undersøgelse som den svenske Handelsbanken har foretaget blandt investorer i obligationsmarkedet.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs