Økonomi

Græsk dominoeffekt kan udløse verdenskrise
Foto : Bloomberg

Græsk dominoeffekt kan udløse verdenskrise

08-03-2010 20:29 Den græske krise risikerer at sende de internationale låneomkostninger i vejret og ramme andre gældsplagede lande. Grækenlands finanspolitiske krise kan sprede sig ud over Europa, medmindre "principløse spekulanter" og "dårligt regulerede" finansielle markeder bliver tøjlet.

"Europa og USA må sige ‘nok er nok’ til de spekulanter, der udelukkende går efter den korte gevinst uden at tage nogen form for hensyn til den overordnede økonomi," sagde Grækenlands premierminister George Papandreou under et besøg i Washington, hvor den græske leder talte på Brookings Institution.

"En igangværende krise i eurozonen kan skabe en dominoeffekt, og øge låneomkostninger for andre lande med store underskud og skabe usikkerhed på obligations-og valutakurserne i hele verden," sagde George Papandreou.

"Hvis den europæiske krise spreder sig kan det lægge grundlaget for en ny verdensomspændende krise med lige så alvorlige følger som dem, der udsprang af den finansielle krise i USA," sagde Papandreou med henvisning til subprimekrisen, der startede for mere end to år siden i USA.

"CDS’ere en en svøbe"

Den græske premierminister advarede i kraftige vendinger mod handelen med derivater, der er finansielle produkter konstrueret omkring et underliggende produkt.

Aftalen omkring handelen med derivater er ofte opbygget omkring en fremtidig ydelse, ved for eksempel at sælge en bestemt aktie eller obligation på et bestemt fremtidigt tidspunkt. Der findes et hav af kreditderivat-produkter, men mest interessante er de såkaldte Credit Default Swaps (CDS), som udgør to tredjedele af markedet.

Papandreou karakteriserede markedet for CDS’er som en "svøbe", der "hjemsøger Grækenland og os alle sammen."

Han opfordrede derfor de finansielle tilsynsmyndigheder på begge sider af Atlanten til at lægge en bremse for handelen med derivater.

"Vi har brug for klare regler for handel med derivater og CDS’er. Jeg håber på en positiv reaktion fra denne side af Atlanten og at G20-landene vil skride til handling," sagde Papandreaou.
borsen statistik bnt
*****||*****Græsk dominoeffekt kan udløse verdenskrise*****||*****Den græske krise risikerer at sende de internationale låneomkostninger i vejret og ramme andre gældsplagede lande. Grækenlands finanspolitiske krise kan sprede sig ud over Europa, medmindre "principløse spekulanter" og "dårligt regulerede" finansielle markeder bliver tøjlet.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs