Økonomi

Overraskende fald i ledigheden

04-03-2010 09:32 Fra december til januar faldt den registrerede ledighed med 200 personer, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,2 pct. af arbejdsstyrken. Hermed lå ledigheden på 118.000 i januar.

Det var ventet, at ledigheden ville stige med 4600 personer til 4,5 pct., så dagens tal er positivt for dansk økonomi, der er presset af svag vækst og store budgetunderskud.


Ledighed



I den seneste opgørelse over ledigheden fra Danmarks Statistik var ledigheden opgjort til 4,3 pct. af arbejdsstyrken. Det tal er revideret ned til 4,2 pct. af arbejdsstyrken.

Danmarks Statistik (DST) oplyser, at man i denne opgørelse over ledigheden inkluderer sæsonkorrigerede tal for den samlede bruttoledighed, der defineres som summen af registreret ledige og de aktiverede, der vurderes at være arbejdsmarkedsparate.

Fra december til januar er antallet af bruttoledige, omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving, steget med 500 personer, og hermed ligger bruttoledigheden i januar på 157.300, svarende til 5,6 pct. af arbejdsstyrken.

De seneste tre måneder, siden oktober 2009, er netto ledigheden steget med 2300 personer, svarende til 2 pct. Fordelt efter ydelsestype er antallet af ledige dagpenge-modtagere steget med 1 pct., mens der er kommet 5 pct. flere ledige kontanthjælps-modtagere.

Fordelt på køn er ledigheden steget lige meget for kvinder og mænd.

Til gengæld er det de ældre på arbejdsmarkedet, der har oplevet en stigning i ledigheden inden for de seneste tre måneder. Ledigheden for de 60-64-årige er således steget med 8 pct., mens den omvendt er faldet med 5 pct. for de 16-24-årige, oplyser DST.

På nær Bornholm og Vestjylland har alle landsdele haft stigende ledighed siden oktober. Især er det gået ud over København by og Københavns omegn, begge med en stigning på 10 pct., samt Fyn med en stigning på 7 pct. siden oktober 2009.
borsen statistik bnt
*****||*****Overraskende fald i ledigheden*****||*****Fra december til januar faldt den registrerede ledighed med 200 personer, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,2 pct. af arbejdsstyrken. Hermed lå ledigheden på 118.000 i januar.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs