Økonomi

Erhvervslivet vil af med erhvervsstøtten

23-02-2010 06:24 Landets magtfulde erhvervsorganisationer erklærer sig nu parate til at diskutere, om en del af det tocifrede milliardbeløb, der hvert år bruges på erhvervstøtte herhjemme, i stedet kan bruges på at få skabt langsigtet holdbarhed i dansk økonomi, skriver dagbladet Børsen.

Et beløb på godt 20 mia. kr. bruges hvert eneste år på at støtte forskellige dele af erhvervslivet uden at samfundet nødvendigvis bliver rigere af det, mener Dansk Erhverv, som ønsker en gennemgribende sanering af erhvervsstøtten.

Ved en sanering kan årlige direkte eller indirekte tilskud på mellem 5 og 7 mia. kr. helt fjernes, mener Dansk Erhverv, mens resten skal fordeles helt forfra, afhængig af, hvor udbyttet for samfundet er størst.

"Vi ønsker en fordomsfri diskussion af de forskellige støtteordninger, hvoraf nogle er historisk begrundede og har rødder tilbage til 1920. Politisk må man gøre sig overvejelser om, hvad det er for et erhvervsliv, vi ønsker os. Vi mener, at det godt kan lade sig gøre at skære mellem en tredjedel og en fjerdedel af støtten væk," siger Jens Brendstrup, politisk-økonomisk direktør i Dansk Erhverv.

Han erklærer sig flov over, at Danmark relativt set giver dobbelt så meget i erhvervsstøtte som EU's 27 medlemslande i gennemsnit.

Hos landbruget er man åben for at give køb på de fordele, som bl.a. skattesystemet giver erhvervet, men en betingelse er, at andre lande med tilsvarende ordninger går samme vej:"Man kan altid diskutere de støtteordninger, der er. Men når vi taler om at forbedre de offentlige finanser, så vi hellere, at man fik styr på det offentlige forbrug," siger direktør Claus Søgaard-Richter, Landbrug & Fødevarer.

Hos DI er man også åben for en diskussion af støtten:"Generelt er vi modstandere af statsstøtte, men en del af ordningerne er jo begrundet i danske virksomheders muligheder for at kunne konkurrere på lige vilkår. Hvis man vil ændre på ordningerne, er det en forudsætning, at man har analyseret området grundigt først" siger Tine Roed, direktør i DI.

På Christiansborg mener regeringspartiet De Konservative, at hver eneste støttekrone gives for at sikre vækst og beskæftigelse:"Vi reviderer løbende de ordninger, der gives støtte til, men vi vil ikke bare være med til at fjerne erhvervsstøtten. Det vil være at skyde os selv i foden. Det er kun, hvis det kan påvises, at en ordning ikke skaber værdi, at vi vil se nærmere på det," siger Mike Legarth, finans- og erhvervordfører.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis-udgave af Børsen. Se vedhæftet link
borsen statistik bnt
*****||*****Erhvervslivet vil af med erhvervsstøtten*****||*****Landets magtfulde erhvervsorganisationer erklærer sig nu parate til at diskutere, om en del af det tocifrede milliardbeløb, der hvert år bruges på erhvervstøtte herhjemme, i stedet kan bruges på at få skabt langsigtet holdbarhed i dansk økonomi, skriver dagbladet Børsen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs