Økonomi

Island øjner ny Icesave-aftale

19-02-2010 22:14 Storbritannien og Holland har besvaret en islandsk forhandlingsdelegations udspil til en ny Icesave-aftale. Det handler om vilkårene for tilbagebetaling af en lånegaranti på knap 30 milliarder danske kroner.

De to lande kompenserede den islandskejede netbanks kunder i forbindelse med den islandske banksektors kollaps i efteråret 2008. Icesave var ejet af Landsbankin.

Islands statslige radio oplyser, at landets regering har fået besked, og at det endelige forslag ventes at dukke op i den islandske hovedstad Reykjavik lørdag.

En kilde tæt på forhandlingerne siger til nyhedsbureauet Reuters, at indholdet af det nye forslag kan medføre en aflysning 6. marts af den bebudede folkeafstemning om Icesave-spørgsmålet.

Hovedelementet i det ny aftaleforslag er en variabel rente til erstatning for en fast rente på 5,55 procent i hele den 15-årige tilbagebetalingsperiode, der løber fra 1. januar 2009 til juni 2024.

Aftalen skal desuden indeholde flere elementer fra den aftale, som de tre parter indgik i oktober sidste år, og som et smalt flertal i Altinget vedtog 30. december.

Massive folkelige protester mod Icesave-loven fik Islands præsident Ólafur Ragnar Grímsson til at nægte at skrive på den under. Han ville med hjemmel i landets grundlov have folket til at afgøre spørgsmålet.

Konsekvenserne af udsigten til et massivt nej fik parterne til at sætte sig til forhandlingsbordet, og et nyt forslag skal nu præsenteres for Altinget.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Island øjner ny Icesave-aftale*****||*****Storbritannien og Holland har besvaret en islandsk forhandlingsdelegations udspil til en ny Icesave-aftale. Det handler om vilkårene for tilbagebetaling af en lånegaranti på knap 30 milliarder danske kroner.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs