Økonomi

Stigende frygt for amerikansk deflation

Relateret indhold

Grafik

Forbrugerpriser i USA renset for energi og fødevarer siden 2004. Kilde: Bloomberg

Borsen.dk


19-02-2010 20:02 Risikoen for en ødelæggende deflationsspiral i USA er rykket nærmere. Så dyster er Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, i sin læsning af dagens forbrugerpriser fra USA.

Renset for fødevarer og energi faldt forbrugerpriserne i USA i januar med 0,14 pct.

Det er det første månedlige fald siden december 1982, og den historiske ramme bekymrer cheføkonomen.

"Selv om faldet ikke er voldsomt, giver det alligevel grund til bekymring. Faldende priser kan nemlig føre til en ødelæggende deflationsspiral, hvor forbrugere og virksomheder udskyder forbrug og investeringer i forventning om, at det bliver billigere i fremtiden," skriver Jacob Graven.

USA kan ende som Japan

Han peger på Japan som et skrækeksempel på, hvor ødelæggende en deflationsspiral kan være for en økonomi. Så galt står det langt fra til i USA - endnu.

"Prisfald i en enkelt måned er ikke noget problem. Det bliver først farligt, hvis priserne vedvarende falder og en længere periode som følge af svigtende efterspørgsel. Om USA kan komme dertil kan langt fra udelukkes," vurderer cheføkonomen.

Priser under stort pres

Trods en økonomisk genkomst i USA, så kan den store mængde ledig kapacitet i form af maskiner, bygninger og arbejdskraft fortsat presse priserne ned lang tid fremover.

"Risikoen for en ødelæggende deflationsspiral kan derfor ikke udelukkes, og med dagens tal er risikoen blevet en tand større. Går amerikansk økonomi igen i stå eller kommer i bakgear, er deflationsrisikoen særdeles reel," konstaterer Jacob Graven.

Han tror dog mest på, at USA styrer uden om deflation.
borsen statistik bnt
*****||*****Stigende frygt for amerikansk deflation*****||*****Risikoen for en ødelæggende deflationsspiral i USA er rykket nærmere. Så dyster er Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, i sin læsning af dagens forbrugerpriser fra USA.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs