Økonomi
1 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenLaveste beskæftigelse siden 2004
Beskæftigelsen er dermed på det laveste niveau siden begyndelsen af 2004, viser tal fra Danmarks Statistik.
Den samlede andel af danskere i beskæftigelse er samtidig faldet til 71 pct. Det er det laveste niveau siden første kvartal 1995.
Beskæftigelsen toppede i andet kvartal 2008 med 76 pct.
Dermed er der ingen tegn på, at faldet i beskæftigelsen er aftaget, påpeger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.
Højere ledighed
Beskæftigelsen er faldet med 152.000 siden toppen i 2008, men i samme periode er den registrerede arbejdsløshed kun steget med 75.600.
AKU-ledigheden, hvor også personer, der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp er medregnet, er steget 16.000 og ligger nu på 196.000.
"Det bekræfter, at en hel del af dem, der mister jobbet, ikke ender som registrerede arbejdsløse, og at tallet for dem dermed undervurderer krisens omfang," skriver Las Olsen i en kommentar.
"Grunden er formentlig blandt andet, at en hel del ikke er medlem af en a-kasse, men samtidig har for stor formue til at kunne få kontanthjælp. Folk i den situation må klare sig selv, hvis de bliver arbejdsløse, og bliver derfor ikke nødvendigvis registrerede," skriver økonomen.
Den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse viser ledige, der er uden beskæftigelse, og som står til rådighed samt aktivt søger arbejde.
I den officielle ledighedsstatistik, der kun medregner personer, som modtager dagpenge eller kontanthjælp, er det den samlede ledighed på 121.400 personer svarende til 4,3 pct.
Mens den officielle ledighedsstatistik bygger på registre viser AKU antallet af ledige ud fra en bredt baseret spørgeundersøgelse blandt personer i alderen 15-74 år. På den måde medregnes også personer uden for dagpengesystemet og på kontanthjælp.
Arbejdskraftundersøgelse ligger til grund for OECD’s opgørelser af ledigheden, hvilket gør den danske ledighed sammenlignelig med resten af Europas.
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Nyheder om Økonomi
-
09/02
-
09/02
-
09/02
-
09/02
-
09/02
-
09/02
-
09/02
-
09/02
-
09/02
-
09/02



