Økonomi

Offentlige ansatte strejker i Grækenland

10-02-2010 15:33 Tusinder af offentlige ansatte marcherede onsdag gennem Athen. De deltager i en 24-timers strejke i protest mod regeringens håndtering af den finansielle krise. Strejken har lukket skoler og lammet lufthavne.

Urobetjente måtte på et tidspunkt bruge tåregas mod en gruppe demonstranter, der forsøgte at forcere nogle afspærringer i den centrale del af den græske hovedstad.

Strejken kommer dagen før et uformelt topmøde i Bruxelles, hvor EU's stats- og regeringschefer blandt andet skal diskutere de store økonomiske vanskeligheder i en række Middelhavslande, primært Grækenland.

Efter pres fra blandt andet EU-Kommissionen, har den græske regering introduceret en økonomisk redningsplan, der blandt andet indebærer et stop for lønforhøjelser i den offentlige sektor og et farvel til en række goder blandt offentligt ansatte.

Omkring 5000 medlemmer af Adedy, en fagforening for offentligt ansatte, marcherede gennem Athens regnvåde gader. De bar på bannere, der blandt andet havde budskabet "Vi vil ikke betale for krisen".

Generalsekretæren for Adedy, Ilias Iliopoulos, siger, at regeringens økonomiske redningsplan er uretfærdig, og at hans fagforening vil fortsætte dens kamp, indtil regeringen ændrer politik.

Iliopoulos siger videre, at de 500.000 medlemmer af Adedy næsten med sikkerhed vil slutte sig til en strejke, som den private sektor har bebudet 24. februar.

/ritzau/Reuters
borsen statistik bnt
*****||*****Offentlige ansatte strejker i Grækenland*****||*****Tusinder af offentlige ansatte marcherede onsdag gennem Athen. De deltager i en 24-timers strejke i protest mod regeringens håndtering af den finansielle krise. Strejken har lukket skoler og lammet lufthavne.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs