Økonomi

Økonomer forsigtigt optimistiske efter jobtal

05-02-2010 15:20 Der er forsigtig optimisme at spore efter de seneste amerikanske nøgletal, selv om de stak lidt i hver sin retning.

Godt nok faldt ledighedsprocenten til 9,7, men samtidig tabte det amerikanske arbejdsmarked 20.000 job, hvor det var ventet, at der ville blive skabt 15.000.

Alligevel mener Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, at der er god grund til at tro, at det amerikanske arbejdsmarked så småt er ved at komme i gear.

Blandt andet viser tal, at beskæftigelsen i industrien er steget, ligesom den gennemsnitlige arbejdstid er gået op.

"Vi vurderer derfor, at vendingen på arbejdsmarkedet ligger lige rundt om
hjørnet. I de kommende måneder er der gode chancer for stigende
beskæftigelse," skriver han i en kommentar.

Samtidig peger han dog på, at den optimisme kun gælder for USA. I Europa og i Danmark skal man nok regne med fortsat stigende arbejdsløshed gennem hele 2010.

Det er en vending

Dansk Banks senioranalytiker Signe Roed-Frederiksen tror også, at vendingen er i gang i USA nu.

"På trods af udsigt til lidt mere moderat vækst senere på året forventer vi, at den stærke vækst i slutningen af 2009 og i starten af i år vil slå igennem på arbejdsmarkedet. Vi venter derfor fremgang i beskæftigelsen i løbet af de kommende måneder samt en stabilisering i ledigheden på det nuværende niveau," skriver hun i sin kommentar.

Signe Roed-Frederiksen peger blandt andet på, at de amerikanske virksomheder har fyret langt flere fra april forrige og og indtil december sidste år.

Endnu flere fyret end først antaget

Således blev det samlede antal mistede job hævet med 903.000 fra april 2008 til marts 2009, og yderligere med 433.000 fra april 2009 til december 2009.

Det betyder på den positive side, at der ikke er meget uudnyttet arbejdskraft tilbage i virksomhederne. Skal produktionen øges vil det sandsynligvis være nødvendigt at ansætte ny arbejdskraft," lyder hendes vurdering.

Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, er en anelse mere forsigtig i sin vurdering af jobtallene.

Folketælling kan give jobvækst

"Grundlæggende er billedet, at der nok ikke er den store tvivl om, at arbejdsmarkedet i USA har stabiliseret sig, men at der altså endnu ikke er tegn på decideret job-vækst, og før vi ser det, er det svært at ændre syn på, at privatforbruget vil udvikle sig meget afdæmpet, skriver han.

Asmussen håber omvendt, at den store amerikanske folketælling senere på året vil skabe lidt ekstra job til statistikken fra den offentlige sektor.

"Det vil dog være af midlertidig karakter, hvorfor tallene fremadrettet skal tolkes med lidt ekstra forsigtighed," lyder hans melding.
borsen statistik bnt
*****||*****Økonomer forsigtigt optimistiske efter jobtal*****||*****Der er forsigtig optimisme at spore efter de seneste amerikanske nøgletal, selv om de stak lidt i hver sin retning.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs