Økonomi

Den største pessimisme lagt bag os

21-01-2010 09:55 Den stigende forbrugertillid varsler godt for privatforbruget i 2010, vurderer økonomer. Optimisterne vinder nu over pessimisterne.

Januars stigning i forbrugertilliden til et plus på 1,1 stemples som et godt tegn, der dog ikke er prangende, lyder de første kommentarer.

"Set i lyset af de stimulanser, der er blevet givet de danske husholdninger, kan det dog ikke kaldes synderligt imponerende," skriver Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen.

Frygt for opstramninger

Han henviser til, at forbrugertilliden renset for sæsonfaktorer stadig er negativ. Det tolker han blandt andet som om, at frygten for at miste jobbet stadig er stor.

"Det er også muligt at den spirende fokus på opstramninger i finanspolitikken fra 2011, som ville have en dæmpende effekt på den økonomiske vækst, på et tidspunkt kan få en uheldig spill-over effekt på stemningen blandt forbrugerne," forudser Jes Asmussen.

Boligmarked afgørende

Jyske Bank havde også ventet fremgang i januar, men stigningen var mere positivt end ventet.

"Udover januarudsalget er det ganske givet skattelettelserne og de nye lavere renter hos mange boligejere, der er med til løfte forbrugernes humør. Helt konkret har Nationalbanken jo også sat renten ned et par gange her i starten af det nye år, hvilket også kan have haft en positiv effekt," skriver seniorøkonom Niels Rønholt.

Han forventer, at udviklingen på boligmarkedet kan blive afgørende for privatforbruget i år.

"Hvis tendensen til stabilisering af priserne fortsætter, vil det kunne give ekstra momentum til forbruget. Omvendt vil yderligere klare fald kunne udskyde en klar vending i købelysten," vurderer han.

Finder smilet frem

Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, mener, at forbrugerne nu har fundet smilet frem. Det er der flere årsager til:

"Det afspejler sig også i, at flere nu venter, at arbejdsløsheden herhjemme vil være lavere om et år sammenlignet med i dag, end for en måned siden. Samtidig er der nu et mindre negativt syn på holdningen til at købe større forbrugsgoder i de kommende 12 måneder end i december," skriver han i sin kommentar.

Også en stabilisering af boligpriser og fremgang i de finansielle formuer, underbygger tilliden.
borsen statistik bnt
*****||*****Den største pessimisme lagt bag os*****||*****Den stigende forbrugertillid varsler godt for privatforbruget i 2010, vurderer økonomer. Optimisterne vinder nu over pessimisterne.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs