Økonomi

Kapitalfonde varmer op til nye danske eventyr

06-01-2010 06:55 De grå skyer er ved at lette over de slipseklædte herrer i erhvervseliten i de magtfulde kapitalfonde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

Efter et års ørkenvandring i 2009 tegner 2010 til at blive et år, da der igen kommer gang i købmandshandlen med virksomheder, som har gjort visse kapitalfondpartnere til nogle af de absolut mest vellønnede i Danmark med personlige indtægter på op mod 50 mio. kr. om året.

Den gode nyhed er først og fremmest, at den positive udvikling på aktiemarkederne gør det muligt for kapitalfondene at sælge ud af de virksomheder, som ligger og venter på at blive solgt. Bl.a. derfor ventes 2010 at blive et rigtigt godt år for børsnoteringer, hvor hæderkronede koncerner som Chr. Hansen, TDC, Falck, ISS og Nycomed igen kommer på børsen.

Men heldigvis for kapitalfondenes grå eminencer er der også gode køb i markedet. Det skyldes bl.a., at der på grund af finanskrisen ligger en pukkel af generationsskifter og venter i det store segment af små og mellemstore danske virksomheder, forklarer den erfarne bankmand og kapitalfond-ekspert Robert Spliid:

"Der er i øjeblikket mest interesse omkring køb af mindre virksomheder. De større er blevet prismæssigt mindre interessante, efter at aktiekurserne er steget så meget. Til gengæld er der gode muligheder for at få børsnoteret nogle selskaber."

Ifølge Robert Spliid er bankernes hårde opstramninger i form af stigende renter og ringere lånemuligheder for erhvervslivet med til at trække prisen på virksomheder ned. Først og fremmest fordi virksomhedernes indtjening falder.Derfor falder virksomhedernes markedsværdi tilsvarende.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten
borsen statistik bnt
*****||*****Kapitalfonde varmer op til nye danske eventyr*****||*****De grå skyer er ved at lette over de slipseklædte herrer i erhvervseliten i de magtfulde kapitalfonde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs