Økonomi

Danske Bank-analyse forældet efter få timer

22-12-2009 14:05 Den overraskende pæne, danske BNP-vækst i tredje kvartal kom bag på de fleste økonomer, heriblandt Danske Banks, der nu overvejer at omformulere en ellers spritny analyse om dansk økonomi.

I morges udsendte banken således en rapport med titlen "Danmark – Jobløs og skrøbelig vending", som altså kun var få timer gammel, da Danmarks Statistik kl. 09.30 kunne meddele, at recessionen nu er et overstået kapitel i Danmark efter en BNP-vækst fra andet til tredje kvartal på 0,6 pct.

Af rapporten fremgår det bl.a., at banken først ser positiv vækst herhjemme indtræffe i fjerde kvartal 2009, hvilket viste sig ikke at holde stik.

Ændringer en mulighed

Til TV2 News udtalte cheføkonom Steen Bocian efterfølgende, at de overordnede konklusioner i rapporten fortsat står ved magt - nemlig at opsvinget bliver det svageste i 40 år - til trods for, at væksten er indtruffet hurtigere end forventet.

"Vi tror stadig, at opsvinget bliver svagt, men vi skal kigge prognosen efter i sømmene. Og så kan det godt være, vi skal være en lille smule mere optimistiske," siger Steen Bocian.

Af rapporten fremgår det, at Danske Bank forudser en dansk vækst på 1,6 pct. til næste år, hvor ledigheden forventes at nå et toppunkt med 160.000 personer.
borsen statistik bnt
*****||*****Danske Bank-analyse forældet efter få timer*****||*****Den overraskende pæne, danske BNP-vækst i tredje kvartal kom bag på de fleste økonomer, heriblandt Danske Banks, der nu overvejer at omformulere en ellers spritny analyse om dansk økonomi.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs