Økonomi

USA's jobmarked i imponerende comeback
Foto : Bloomberg

USA's jobmarked i imponerende comeback

04-12-2009 14:31 Opdateret kl. 14.52 -Det amerikanske arbejdsmarked er på vej mod lysere tider, efter det i dag kom frem, at der blot blev tabt 11.000 job i november. Forventningen lød på 125.000 mistede stillinger.

Ikke siden recessionens begyndelse har tabet af job været så beskedent, som i den forgangne måned, og den positive meddelelse har både betydet en stigende dollarkurs og vendt de danske aktier fra minus til plus.

Det voldsomme fald i antallet af tabte job - der i oktober landede på 111.000, en meget kraftig nedskrivning - betyder, at arbejdsløsheden falder fra 10,2 til 10 pct.

Nyansættelser kommer snart

"Vi er kommet tættere på det tidspunkt, hvor virksomhederne begynder at ansætte folk igen. Vi vil nu i øget omfang se, at selskaber begynder at udvide staben, fordi der er blevet skåret så kraftigt ind til benet," lyder vurderingen fra en analytiker over for Bloomberg.

En del af forklaringen på den faldende ledighed skal nok findes i, at antallet af midlertidige stillinger blev øget med 52.000 i november - den største stigning på en enkelt måned siden oktober 2004.

Præsident Obama, der siden sin tiltrædelse har måttet registrere et tab af mere end 3 millioner arbejdspladser i USA pga. krisen, arbejder fortsat med tanken om at sætte yderligere tiltag i værk for at mindske arbejdsløsheden.

Da krisen fejede med orkanstyrke over det amerikanske arbejdsmarked i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009, bød hver eneste måned på jobtab på mellem 600-700.000.
borsen statistik bnt
*****||*****USA's jobmarked i imponerende comeback*****||***** Opdateret kl. 14.52 - Det amerikanske arbejdsmarked er på vej mod lysere tider, efter det i dag kom frem, at der blot blev tabt 11.000 job i november. Forventningen lød på 125.000 mistede stillinger.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs