Økonomi

Detailsalget springer - største hop i over et år

01-12-2009 09:31 Dansk økonomis hovedmotor, detailsalget, rejste sig i oktober efter en september måned, der ved nærmere beregning var bedre end først antaget.

De foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailhandlen steg 1,1 pct. i oktober.

Det er den største optur for detailsalget siden september sidste år og kommer oven på et salgsdyk i september, der er revideret til 1,4 pct.

Fladskærme luner i salget

Septembers salg var først opgjort til et fald på hele 1,7 pct.

Danmarks Statistik havde forinden oplyst, at september-tallene ville blive revideret, og blandt andet Nordea ventede en opjustering for september i håb om, at den første dom over måneden var for sort.

Nordea peger på , at danskernes tvungne overgang til det digitale tv-signal den 1. november har bidraget positivt til detailsalget på grund af nyindkøb af fladskærme og digitale.

Mindste årsfald i halvandet år

Største salgsfremgang var at finde inden for beklædning mv., der voksede 1,8 pct., mens andre forbrugsvarer steg 1,6 pct. Denne gruppe dækker blandt andet fladskærms-salget.

Samlet lå detailsalget 1,7 pct. lavere i oktober end i samme måned sidste år og tegner et billede af det seneste kriseår.

"Der er tale om det mindste årlige fald siden maj 2008, som i øvrigt var den seneste måned, hvor detailsalget var større end den tilsvarende måned året før," skriver Danmarks Statistik.
borsen statistik bnt
*****||*****Detailsalget springer - største hop i over et år*****||*****Dansk økonomis hovedmotor, detailsalget, rejste sig i oktober efter en september måned, der ved nærmere beregning var bedre end først antaget.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs