Økonomi

Gigantisk retsopgør med Baggers bagmænd
Foto : Scanpix

Gigantisk retsopgør med Baggers bagmænd

27-11-2009 06:23 Præcis et år efter at Stein Bagger forsvandt i Dubai, og danmarkshistoriens største svindelsag blev kendt i offentligheden, skydes opgøret med Stein Baggers bagmænd nu i gang, skriver dagbladet Børsen.

IT Factory-sagen bliver således kernen i et retsligt opgør i USA med 34 navngivne personer og selskaber, der ifølge en stævning har været styret af af den tidligere dømte svensker svenske Carl Freer.

Bagmændene skal ned med nakken

Der er en række tidligere samarbejdspartnere til Carl Freer, der efter et års tilløb har samlet materiale til et historisk stort søgsmål, der skal få Carl Freers påståede kriminelle forretningsimperium ned med nakken, én gang for alle.

Kernen i opgøret med Carl Freer og hans påståede kriminelle netværk bliver IT Factory-skandalen, fremgår det af stævningen, som dagbladet Børsen er i besiddelse af.

"Freer er en dømt forbryder og en korrupt person, som gentagne gange har udtænkt planer sammen med andre for, hvordan de kunne overtage selskaber, herunder mange børsnoterede, som de så har udnyttet til deres egne grådige og utilstedelige formål. Freer og hans håndlangere har brugt deres managementpositioner til at lænse virksomhederne for aktiver, til at bedrage og snyde kreditorerne, alt sammen i et forsøg på ulovligt at berige dem selv," lyder påstanden i stævningen.

Sagsøgning af det kriminelle netværk

Det er to engelske statsborgere David Warnock og Simon Davies, der sagsøger Carl Freer og hans påståede kriminelle netværk, herunder Mikael Ljungman og chefen for den såkaldte Uppsala-Mafia Stefan Eriksson, kaldet "Tykke-Steffe".

Stævningen indeholder påstande om svindel i alle mulige afskygninger i en periode fra 2001 og frem til nu.

De to sagsøgere vil bruge den specielle RICO-lovgivning, som amerikanerne indførte i 1970 for at dæmme op for blandt andet den italienske mafia.

I alt opgør de to sagsøgere deres krav til 1,5 mia. kr.

Log ind på borsen.dk og læs hele artiklen fra dagbladet Børsen (se link).
borsen statistik bnt
*****||*****Gigantisk retsopgør med Baggers bagmænd*****||*****Præcis et år efter at Stein Bagger forsvandt i Dubai, og danmarkshistoriens største svindelsag blev kendt i offentligheden, skydes opgøret med Stein Baggers bagmænd nu i gang, skriver dagbladet Børsen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs