Økonomi

Sveriges økonomi forværres

17-06-2009 11:09 Statliga Konjunkturinstitutet (KI) i Sverige gennemfører nu en markant nedskrivning af prognosen for landets økonomi og venter, at bruttonationalproduktet falder med 5,4 procent i år. Det fremgår af KI's seneste rapport om konjunktursituationen.

I den forrige rapport, der blev offentliggjort i marts, ventede KI et fald på 3,9 procent.

I løbet af 2010 vil det svenske bruttonationalprodukt ifølge KI stige med 0,8 procent. Tidligere regnede instituttet med en vækst på 0,9 procent. Væksten i 2011 beregnes til 2,5 procent.

Arbejdsløsheden i Sverige vil i år stige til 9,0 procent, og ifølge prognosen vil kurven fortsætte opad til 11,5 procent i 2010 og 11,7 procent i 2011.

Forbrugerpriserne ventes at falde med 0,3 procent i 2009 og stige med 0,8 procent i 2010 og 1,6 procent i 2011.

Den toneangivende rente ventes ved udgangen af 2009 at ligge på 0,25 procent. Der vil den også ligge et år efter, men sidst på året i 2011 ventes den at være steget til 1,75 procent.

Faldet i bruttonationalproduktet på 5,4 procent er det største siden Anden Verdenskrig. KI regner med, at antallet af beskæftigede vil falde med 20 procent i samme periode, ligesom instituttet regner med, at industriproduktionen dykker med 25 procent i år.

KI efterlyser foranstaltninger fra den svenske regering på 45 milliarder kroner (knap 31 milliarder danske kroner) for at bremse den negative udvikling på arbejdsmarkedet.

/ritzau/TT
borsen statistik bnt
*****||*****Sveriges økonomi forværres*****||*****Statliga Konjunkturinstitutet (KI) i Sverige gennemfører nu en markant nedskrivning af prognosen for landets økonomi og venter, at bruttonationalproduktet falder med 5,4 procent i år. Det fremgår af KI's seneste rapport om konjunktursituationen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs