Økonomi

Danske Bank: Voldsom stigning i ledigheden

29-05-2009 09:54 Den økonomiske krise viser sin sande styrke i den kraftigt stigende ledighed. Udviklingen er voldsom, lyder meldingen fra Danske Bank.

Danmarks Statistiks ledighedstal for april viser, at ledigheden steg med 10.600 personer til 92.800 ledige fra marts til april, således at der nu er 92.800 ledige svarende til 3,3 pct. af arbejdsstyrken.

Dermed er ledigheden næsten fordoblet siden bunden i eftersommeren 2008.

"Det er meget voldsomt – også i sammenligning med tidligere kriser i dansk økonomi – og det ligger desværre også i kortene, at ledighedsstigningen vil fortsætte i de kommende år," siger Tore Damgaard Stramer, økonom i Danske Bank.

Store fyringsrunder

Den kraftigt stigende ledighed er et kontant udtryk for, at afmatningen herhjemme har bidt sig fast og vist sin sande styrke, skriver Danske Bank.

"Det betyder, at mange virksomheder har fået vished for at de står over for en længere periode med aftagende afsætningsmulighed. Det betyder, at fokus i høj grad er blevet rettet over imod omkostningsbesparelser – herunder afskedigelse af medarbejdere," siger Tore Damgaard Stramer og tilføjer:

"Dertil kommer, at mange virksomheder ved årets start gennemførte store fyringsrunder blandt andet i forbindelse med årsregnskaberne. De fleste ansatte har en eller anden form for opsigelsesvarsel - og dermed dukker de, som blev fyret ved årets start, for alvor op i ledighedsstatistikken i øjeblikket."

Stigende ledighed kan være godt for økonomien

Tore Damgaard Stramer påpeger, at den stigende ledighed ikke nødvendigvis er en dårlig nyhed for dansk økonomi.

Argumentet for den position er, at de danske lønstigninger stadig er høje sammenlignet med udlandets og dermed presses den danske konkurrenceevne.

"Det skyldes bl.a., at ledigheden fortsat er under det strukturelle niveau – altså et niveau, der er foreneligt med en stabil løn- og prisinflation på lidt længere sigt. Det betyder, at den lave ledighed i øjeblikket presser lønningerne op – konsekvensen kan meget vel blive en væsentlig forringelse af konkurrenceevnen, der kan tage lang tid at genoprette," siger Tore Damgaard Stramer.

Danske Banks analyse er, at ledigheden vil stige de næste mange måneder, men at tempoet, hvormed ledigheden stiger, vil aftage gradvis.

"Men ledigheden vil dog fortsat stige i et pænt tempo fremadrettet – vi forventer således, at ledigheden vil være steget til 130.000 ved udgangen af 2009 og 150.000 ved udgangen af 2010," siger Tore Damgaard Stramer.
borsen statistik bnt
*****||*****Danske Bank: Voldsom stigning i ledigheden*****||*****Den økonomiske krise viser sin sande styrke i den kraftigt stigende ledighed. Udviklingen er voldsom, lyder meldingen fra Danske Bank.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs