24-04-2009 12:33 Aktierne er steget, nøgletallene viser optimisme, varmegraderne har indfundet sig, flere kreditspænd er svundet ind, og investorfrygten for europæiske statsbankerotter er faldet drastisk.

Risikoen for sammenbrud i europæiske stater har den sidste gode måned været på kraftig retræte målt i credit default swaps (CDS). De græske CDS’er er faldet over 50 pct., mens de tyske og danske er mere end halveret.

Cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea peger på den generelle markedsopblomstring som årsag til de faldende CDS-priser. En af de medvirkende faktorer er et fælles standpunkt fra G20-landene om at sætte vejen ud af krisen øverst på dagsordenen, mener cheføkonomen.

"G20-landene er klar til handling, og finanssektoren ser ud til at have inddæmmet sine problemer. Det store problem ind til nu har været overtagelserne af de nødlidende banker, men det er nu ved at være på plads," siger Helge Pedersen til borsen.dk.

G20-møder undervurderet

Han mener, at mange har undervurderet G20-møderne og kaldt udfaldet for varm luft. Men der er handling bag statsledernes ord, og at det internationale samfund står klar, er en afgørende melding, fastslår Helge Pedersen.

Men den vurdering er markedsstrateg Christian Tegllund Blaabjerg fra Saxo Bank langt fra enig i.

"G20-møderne har ikke vist fælles ståsted. Hvis de har vist noget, er det, at europæerne og amerikanerne er lodret uenige. Så at der er et fælles standpunkt efter G20-mødet, i forhold til at CDS-priserne falder i Europa, holder ikke," siger Christian Tegllund Blaabjerg til borsen.dk.

G20-topmødet kan nok godt sende CDS-priserne på nye markeder som Ukraine, Ungarn og Baltikum ned, da IMF med et milliardløft nu kan understøtte disse lande. Men markedsstrategen køber ikke, at G20-mødet har været med til at sende de europæiske CDS'er ned på generelt plan.

"Deciderede reguleringer af reglerne for finanssektoren og balancernes gearing var ikke med på G20's dagsorden. Landene vidste på forhånd, at de ikke kunne blive enige om disse emner, og derfor blev de taget af bordet," påpeger Christian Tegllund Blaabjerg.

Gamle milliarder til IMF

Han konstaterer, at vi siden januar har set ét langt tilbagetog fra G20-landene. Blandt andet ønsker USA en global koordineret stimuluspakke til at booste økonomien, men det siger Europa med Angela Merkel i spidsen nej til. Europa kæmper rigeligt med underskud i forvejen.

Europa ser til gengæld et behov for en international institution til at regulere markederne, men bag alle de pæne ord fra USA ligger et klart nej til den løsning, mener Christian Tegllund Blaabjerg.

Blandt de vedtagne punkter på det seneste G20-topmøde var at give flere penge til IMF for at hjælpe Østeuropa.

"Men det er ikke 750 mia. nye dollar fra medlemslandene. Størstedelen af pengene er der på forhånd givet tilsagn om. Det er reelt genbrug peppet op til anledningen," siger markedsstrategen.

Borsen.dk-læsere frygter bankerot

Selvom CDS'erne på Europas nationer siden slutningen af februar er raslet ned kontinentet over, så ligger investorernes syn på fallitrisikoen fortsat langt over niveauerne før krisens udspring.

Nordeas Helge Pedersen har svært ved at pege på, hvor det nye normalniveau skal ligge, men understreger igen, at risikoen for statskollaps stadig er uendelig lille.

I en afstemning på borsen.dk i marts svarede 57 pct. af de ind til videre 1148 deltagende, at de ser en reel fare for europæisk statsbankerot.

På et spørgsmål fra denne uge, om risikoen for statsbankerot i et europæisk land vil stige igen, svarer over halvdelen af de 640 svarende ja, mens en tredjedel har svaret nej.

TEMA - Borsen.dk sætter i den kommende tid fokus på det voksende gældspres på euro-landene, hvor Danmark ikke vil gå fri af de mulige konsekvenser.