30-03-2009 10:55 TEMA - Selvom det meste af Europa ligger trygt i ly for jordskælv, så lurer økonomiske vulkanudbrud under flere af euroens medlemslande. Rentespændet mellem landenes obligationer truer euro-samarbejdet med stigende frygt for sammenbrud.

Det vurderer chefstrateg Thomas Thygesen fra SEB og henviser til de stærkt voksende budgetunderskud i lande som Italien, Grækenland og Irland, der som euro-medlemmer ikke kan vælge at devaluere.

Han sammenligner med finanssektorens situation sidste år, hvor flere banker knækkede halsen. Med de mange store budgetunderskud står Europa over for den samme onde spiral, som man oplever i en bank på vej ned, påpeger chefstrategen.

"Jo flere mennesker, der er nervøse og trækker deres penge ud, desto større bliver rentespændet og renteomkostninger. Det øger risikoen for, at banken ikke har råd til at leve. Det er en selvforstærkende proces, som normalt ender i et sammenbrud, hvis ikke man stopper det," siger Thomas Thygesen til borsen.dk.

Hvem vil udskrive checken

Et af pejlemærkerne på investorernes kreditsyn på de enkelte euro-lande er renteniveauet for statsobligationer. Blandt andet Grækenland ligger med en 10-årig statsobligationsrente 2,50 procentpoint højere den tyske.

"Kommer der ikke nogen med en pose penge og genskaber tilliden, så bliver slutresultatet, at der ikke er mere tilbage. Det er den risiko, disse lande står med, fordi det er enormt usikkert, om nogen i den sidste ende vil skrive checken, når de skal reddes fra fallit," vurderer chefstrategen.

Modsat Danmark er lande som Italien og Grækenland gået ind i finanskrisen med en stor statsgæld og kæmper nu med uoverskuelige underskud på de offentlige finanser.

Bankerot er for de fattige

Investorernes opfattelse af disse landes kreditværdighed som værende relativt dårlige betyder, at Italien og Grækenland er tvunget til at betale en høj pris på finansmarkederne for at optage nye lån.

Cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea melder sig også i koret af økonomer, der ser med alvor på udviklingen i lande som Grækenland, Italien og Irland.

"Men jeg tror ikke, at der er nogen grund til at frygte en statsbankerot eller en situation, hvor de ikke vil være i stand til at klare deres økonomiske forpligtigelser. Det sker stort set aldrig, at velstående lande kommer så langt ud," siger cheføkonomen.

Han ser risikoen for statsbankerot som langt større i 'rigtigt' fattige lande uden medlemskab af en større, overordnet, politisk enhed som for eksempel EU.

De seneste eksempler på sammenbrud indfandt sig i slutningen af 1990'erne, hvor Argentina og Rusland måtte gå i betalingsstandsning og bede deres kreditorer om en gældssanering.

TEMA - Borsen.dk vil i den kommende tid sætte fokus på presset på euro-landene, der også finder vej til Danmark. Se blandt andet tv-interviewet med Danske Banks chefanalytiker, Allan von Mehren, der kommenterer de enkelte landes situationer.