30-03-2009 09:54 TEMA - En række sydeuropæiske landes budgetunderskud ligger som tikkende bomber under det blot 10 år gamle euro-fællesskab.

Oven på sidste års række af bankkollapser er risikoen for sammenbrud i flere af Europas stater mod syd og øst pludselig blevet en realitet.

Advarselslamperne popper op på landkortet i takt med den økonomiske opbremsning, der har sendt statsgælden i nationer som Grækenland, Italien og Spanien gennem taget og langt over euro-landenes officielle grænse for budgetunderskud, der lyder på 3 pct. af BNP.

Også betalingsevnerne i Irland, Østrig og Baltikum-trekløveret uden for euroen - Estland, Litauen og især Letland – udløser i øjeblikket dybe pandefurer blandt Europas økonomier.

Den eskalerende mistillid har blandt andet ført til store rentestigninger for de nævnte landes obligationer.

For eksempel er renten på den 10-årige græske statsobligation klatret op i 5,67 pct., mens Europas største økonomi, Tyskland, har en 10-årige obligationsrente på 3,03 pct.

Farvel til seddelpressen

Økonomer og eksperter er enige i, at situationen er alvorlig i de berørte lande, og at de store rentespænd truer sammenholdet, mens omfanget af problemerne i euroland og de mulige konsekvenser føder forskellige betragtninger.

Men usikkerheden om flere medlemslandes reelle overlevelse samler sorte skyer over euroens fædre.

Chefstrateg Thomas Thygesen fra SEB ser meget alvorligt på situationen i Sydeuropa, der truer Den Europæiske Centralbank (ECB) og euro-fællesskabet. ECB har ikke myndighed til at finansiere medlemslandenes budgetunderskud og har ikke lokale centralbanker i medlemslandene.

"Det skaber den usædvanlige klemme, som en række lande er kommet i. Grunden til at nationalgæld i egen valuta typisk opfattes som et lavrisikoprodukt er, at regeringen i sidste ende bare kan trykke sine egne penge og dermed leve op til sine forpligtelser," siger Thomas Thygesen til borsen.dk.

Men som medlem af ECB kan det enkelte land ikke trykke på knappen til seddelpressen, da deltagelsen i euroen har vinket farvel til egen valuta og pengepolitik.

Med voldsomt stigende minusser på budgetterne kan flere lande ende med ikke at kunne betale deres gæld, og risikoen for en nødvendig afklaring er stor nok til ikke at kunne blive ignoreret, mener chefstrategen.

"Man kan ikke klemme en regering med egen seddelpresse til at gå fallit, da den altid kan leve op sine forpligtelser. Men tager du en regering uden adgang til seddelpresse, kan det udløse en negativ spiral, når budgetunderskuddet begynder at stige," konstaterer Thomas Thygesen.

Spill over-effekt en latent trussel

I Grækenland udgør gælden en langt større andel af bruttonationalproduktet end i Tyskland. Det kan i værste tilfælde føre til, at Grækenland ikke længere kan betale af på sin gæld. Senest har den tyske kansler, Angela Merkel, afvist at punge ud til sine nødlidende ECB-kollegaer.

"Merkel siger offentligt, at hun ikke vil betale af på Grækenlands gæld, og der er der principielt ikke et problem i. Men ender Grækenland med at gå ned, vil investorerne frygte for en farlig 'spill over-effekt' på andre euro-lande," siger professor i finansiering Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School, CBS, til borsen.dk.

Han peger på, at de store rentespænd mellem ECB-landene enten kan skyldes en valutarisiko, en kreditpræmie eller en likviditetspræmie. Da medlemmerne deler euroen, kan valutarisikoen udelukkes, mens både kredit- og likviditetspræmier i de ramte lande er brandvarme emner.

En kreditpræmie dækker over en mistro til gældsbetalingen, mens likviditetspræmien dækker over omfanget af handel med landets statsobligationer.

Investorer opmærksomme på risiko

Kreditpræmien er ifølge Jesper Rangvid traditionelt det vigtigste, men i kriser, hvor det for staters vedkommende handler om at få solgt nogle obligationer, stiger likviditetspræmiens rolle.

For eksempel Grækenland, Irland og Italien ligger med store kreditpræmier, men har på det seneste også oplevet et hop i likviditetspræmierne.

"Ved euroens indførsel lå der en tro på ens renter i eurolandene. Men i dag fokuserer investorerne specifikt på de enkelte medlemslandes risiko. Man køber ikke kun en euro-obligation, og hvem vil i øjeblikket købe en obligation udstedt af Grækenland," lyder det fra CBS-professoren.

Han konstaterer, at den offentlige gæld i flere lande er steget hurtigt og dramatisk på det sidste. Det betyder, at for eksempel den irske stat med et fald i væksten på 10 pct. skal udstede mange flere obligationer, end da landet tidligere lå med solide vækstplusser.

Den økonomiske opbremsning har sendt arbejdsløsheden i vejret i mange af landene. Det betyder blandt andet færre skatteindtægter til staternes budgetter og samtidig stigende udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse.

"Et land som Grækenland vil kunne få gang i sin økonomi ved at devaluere, da eksporten og konkurrenceevnen vil blive genoplivet af den lavere, græske valuta. Men problemet er, at Grækenland som euro-medlem ikke kan devaluere," fastslår Jesper Rangvid.


TEMA - Borsen.dk vil i den kommende tid sætte fokus på presset på euro-landene, der også finder vej til Danmark. Se blandt andet tv-interviewet med Danske Banks chefanalytiker, Allan von Mehren, der kommenterer de enkelte landes situationer.